19. februar 2020
De to hunde, Tulle og Nuttall, forsvandt ned i en rævegrav den 5. januar. Kystdirektoratet har nu givet tilladelse til, at rævegraven må graves ud.
De to hunde, Tulle og Nuttall, forsvandt ned i en rævegrav den 5. januar. Kystdirektoratet har nu givet tilladelse til, at rævegraven må graves ud.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kystdirektoratet: Få gravet de hunde fri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kystdirektoratet: Få gravet de hunde fri
Odsherred - 17. januar 2020 kl. 10:12
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hundeeejer Annette Dancker fra Odden græd af glæde, da hun torsdag eftermiddag indenfor en time modtog en dispensation fra Kystdirektoratet, så hun dermed fik tilladelse til at grave i den skrænt på Nordstranden ved Yderby på Odden, hvor hendes to hunde forsvandt ind i en rævegrav søndag den 5. januar.

arrow Læs også: Fido var tæt på at dø i rævegrav
Dispensation med det samme

Nordvestnyt rettede henvendelse til Kystdirektoratet om sagen, efter at en lokal entreprenør havde tilbudt, at grave ned til rævegraven, og kort efter modtog Annette Dancker en opringning og en efterfølgende mail fra Kystdirektoratet.

- Få gravet de hunde fri, og dæk så hullet til igen så godt som muligt og så snart som muligt, skriver fuldmægtig i Kystzoneforvaltning, Jacob Hansen Rye.

En dispensation fra Kystdirektoratet vil normalt have en klagefrist på fire uger.

- Der er selvfølgelig tale om en situation, hvor der skal ageres hurtigt, så det kan du ikke vente på, skriver Jacob Rye Hansen.

17ODS Rævegrav3 - Kopi

Fra toppen af den høje skrænt er der flere
meter ned til rævegraven, hundene forsvandt
ind i. Foto: Helene Nielsen


Graver uden beregning

Torsdag aften mødtes Annette Dancker med Lars Schønning fra Egebjerg Entreprise, som har tilbudt at udføre opgaven kvit og fri. Han blev dog noget bekymret, da han så den høje skrænt ved Nordstranden, hvor rævegraven befinder sig halvvejs oppe.

- Den skal lige tænkes igennem. Der skal flyttes mange tons jord, og det er sindssygt farligt, hvis det hele skrider, forklarede Lars Schønning.

Der skal graves oppefra, og det vil tage et par dage, at komme ned til rævegraven.

- Der skal graves et hul som nok bliver 16 meter bredt og 12 meter dybt. Det er meget kompliceret, men intet er umuligt, sagde Lars Schønning.

Tager endelig stilling i dag

Lodsejer og entreprenøren vil nu sammen kigge eventuelle yderligere fredsningsbestemmelser for området igennem, inden der tages endelig stilling til, om opgaven kan sættes i gang i løbet af weekenden.

arrow Derfor rykkede politiet ud til rævegrav
23. januar 2020 kl. 12:27 Opdateret: kl. 17:42
arrow Er der ingen der passer på ræven?
22. januar 2020 kl. 15:29 Opdateret: kl. 15:29
arrow Politiet rykker ud til rævegrav
21. januar 2020 kl. 17:16 Opdateret: kl. 17:24

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk