21. september 2021
Ulla Margrethe Hansen fylder 50 år tirsdag den 3. august og inviterer til åbent hus den 7. august kl. 14-17.  Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Ulla Margrethe Hansen fylder 50 år tirsdag den 3. august og inviterer til åbent hus den 7. august kl. 14-17. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativ ildsjæl fra Hørve bliver 50 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Konservativ ildsjæl fra Hørve bliver 50 år
Odsherred - 30. juli 2021 kl. 17:39
Af Torben Andersen

Hverken ved valgene i 2013 eller 2017 lykkedes det De Konservative at opnå repræsentation i Odsherred Byråd. Men i årene forinden havde Ulla Margrethe Hansen markeret sig og partiet, idet hun i 2012 afløste Henrik Jensen som De Konservatives byrådsmedlem.

Ulla Margrethe Hansen er stadig en ivrig debattør, dels i lokalavisen og dels på Facebook. Men hun er også flittig til at deltage i diverse borgermøder og folkemøder i kommunen. Hun er ikke en person, der skjuler sig eller sine politiske budskaber.

På tirsdag fylder Ulla Margrethe Hansen 50 år. Og hun stiller igen op for De Konservative til byrådsvalget den 16. november.

En konservativ familie
Ulla Margrethe Hansen fortæller, at hun altid har været interesseret i politik. To mandlige familiemedlemmer sad i Folketinget.

- I 1980'erne var jeg meget optaget af Poul Schlüter (konservativ statsminister, red.) og ikke mindst Connie Hedegaard (daværende konservativt folketingsmedlem, red.). Og da min morbror kom i Folketinget i 1984, fik jeg i 9. klasse lejlighed til at komme i praktik hos Connie Hedegaard. Hende beundrede jeg meget, og det gør jeg stadig. Som praktikant fik jeg lov til at sætte Connie Hedegaards papirer i ringbind, det var stort, ler Ulla Margrethe Hansen.

En »rød« konservativ

Hun er ikke i tvivl om, hvad der tiltrækker hende ved konservatismen.

- Det handler dels om en generationsforpligtelse, og dels om en afvejning af forholdet mellem stat og marked. Jeg tror ikke på, at markedet i sig selv er løsningen, så jeg er ikke liberalist. Men det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg ligger over på det, som man i partiet kalder »den røde fløj«, for det socialkonservative betyder meget for mig, forklarer Ulla Margrethe Hansen.

Da hun i 2012 blev De Konservatives byrådsmedlem, fik hun sig hurtigt markeret sig som en politiker, der gik grundigt til værks, når sagsfremstillingerne landede på politikernes borde. Og hun var ikke bange for at tage fat på vanskelige emner, som de fleste politikere driblede udenom, for eksempel om der ikke var for mange folkeskoler i Odsherred.

- Det var utroligt spændende og lærerigt, og derfor var det da også meget ærgerligt, at jeg ikke blev genvalgt, siger Ulla Margrethe Hansen, som var med til det senere så kritiserede skolestrukturforlig.

Står ved skoleforliget

- Jeg synes stadig i den dag i dag, at grundessensen i strukturen var rigtig. Jeg er stadig loyal over for aftalen, og jeg synes, jeg fik sat nogle fingeraftryk, blandt andet om lærernes efteruddannelse. For mig handler det om at søge indflydelse, for det nytter jo ikke at sidde i et hjørne og surmule, siger Ulla Margrethe Hansen.

Hun var dengang lidt rystet over, at sagsfremstillingerne var meget uklare.

- Det ser ikke ud til at være blevet bedre. Jeg synes stadig, at jeg ser sager, hvor jeg ikke kan gennemskue, hvad de handler sig om. Jeg synes ikke, at det er betryggende, siger den konservative politiker og debattør.

Hun mener, at kommunen i dag spreder sig over for meget.

- Vi skal have mere fokus på de kommunale kerneopgaver, og kommunen skal ikke hjemtage affaldssorteringen, siger Ulla Margrethe Hansen.

Fødselaren er også kendt for sit store engagement i Hørve og omegn. Hun har blandt andet været redaktør af Nyhedsbrevet 4534, og hun var en af frontkæmperne for en biblioteksløsning i byen.

Ro i stillekupéen, tak

Ulla Margrethe Hansen strikker, svømmer, læser krimier og passer haven i sin fritid. Til daglig er hun lektor på Københavns Professionshøjskole, og hun er flittig til at orientere på Facebook om, hvad der sker med den kollektive trafik - ikke mindst om den manglende koordinering af togforbindelserne. Hun sætter sig konsekvent i stillekupéen.

- Og jeg er typen, der kan sende det meste lede dræberblik, når folk begynder at snakke i telefon i stillekupe. DSB havde for nogle år siden et slogan om, at i toget er tiden din egen, og det tager jeg meget seriøst!

Ulla Margrethe Hansen inviterer lørdag den 7. august kl. 14-17 til åbent hus i haven på Råskovgård, hvor hun bor med sin familie.

Blå Bog:
Født den 3. august 1971, opvokset i Gl. Holte.
Gift og har to voksne børn.
Kontoruddannet, i 2000 cand. merc (jur.) fra CBS.
Flyttede i 2003 til Hørve, da ægtefællen overtog Råskovgård.
Medlem af Odsherred Byråd 2012-2014 for De Konservative.
Lektor på Københavns Professionshøjskole på de skattefaglige uddannelser.
Kandidat til valget til efteråret.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk