19. oktober 2021
Maskiner og entreprenører fra NCC arbejdede hele lørdagen til langt ud på aftenen med at fjerne det øverste lag asfalt på Bobjergvej og i rundkørslen ved Rødhøj, Storegade og Bobjergvej. Vejarbejdet og manglende skiltning om omkørsel betød kødannelse og trafipropper i bymidten lørdag. Foto: Helene Nielsen.
gallery icon

Se billedserie

Maskiner og entreprenører fra NCC arbejdede hele lørdagen til langt ud på aftenen med at fjerne det øverste lag asfalt på Bobjergvej og i rundkørslen ved Rødhøj, Storegade og Bobjergvej. Vejarbejdet og manglende skiltning om omkørsel betød kødannelse og trafipropper i bymidten lørdag. Foto: Helene Nielsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune undskylder for trafikalt kaos: Hjemmeplejen fik ikke besked om spærret bymidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune undskylder for trafikalt kaos: Hjemmeplejen fik ikke besked om spærret bymidte
Opdateret 19. september 2021 kl. 12:22
Odsherred - 19. september 2021 kl. 12:12
Af Helene Nielsen

Klokken 10.30 søndag drønede to brandbiler gennem gårdspladsen til Karrosseri-fabrikken på Rådhusvej i Asnæs.

Hele weekenden er indkørsel og gårdsplads blevet brugt som alternativ omkørsel i forbindelse med vejarbejde i Asnæs midtby denne weekend. Den alternative rute gennem gårdspladsen er ikke noget Odsherred Kommune eller entreprenørfirmaet NCC har arrangeret. Det er ejer af Karrosseri-fabrikken, Niels Hansen, og venlige borgere i byen, som så det som en mulighed for at hjælpe de bilister, som ellers endte ved en afspærring ved rundkørslen mellem Rødhøj, Bobjergvej og Storegade.

- Det er som udgangspunkt entreprenøren, som har ansvar for skiltningen, men det er os som kommune, som har ansvaret for, at der er blevet givet tilladelse til asfaltarbejde i Asnæs på så travlt en lørdag. Det beklager jeg meget, siger Jørgen Eriksen, som er konstitueret afdelingsleder for Affald og Miljø og Trafik.

Han oplevede selv at holde i kø på Rødhøj lørdag eftermiddag.

- Man kan spørge hvorfor der blev givet tilladelse til vejarbejde i Asnæs på en travl lørdag, og hvorfor vi ikke var blevet informeret om, at rundkørslen var en del af opgaven. Det var jeg ikke klar over, og det siger sig selv, at man ikke bare lukker en rundkørsel uden at sikre ordentlig skiltning, siger Jørgen Eriksen.

Med hensyn til at informere andre aktører, føler han ikke, at han og afdelingen har levet op til deres ansvar.

- Vi fik ikke informeret hjemmeplejen, og det er meget beklageligt. Til gengæld sendte vi en mail om de trafikale ændringer til beredskabet allerede den 6. september, men de har så åbenbart ikke formidlet beskeden videre til for eksempel brandstationen i Asnæs, siger Jørgen Eriksen.

Han siger også, at han som afdelingsleder ikke kan gøre meget andet, end at ligge sig fladt ned og beklage.

- Det er en sag som i høj grad giver anledning til refleksion, og vi må have indført nogle procedurer i afdelingen, så den slags ikke sker igen. Der skal måske flere led ind og tjekke, inden vi giver vores godkendelse til vejarbejder i fremtiden. Afdelingen er i gang med at finde en ny struktur, og sagen her er en understregning af, at der er flere områder, som vi skal blive bedre til at håndtere, siger Jørgen Eriksen.

Søndag arbejder NCC fortsat i Asnæs bymidte med asfaltering af området i og omkring rundkørslen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk