17. februar 2019
Felex Pedersen er en af de regionsrådsmedlemmer, der ser ud til at miste deres post.
Felex Pedersen er en af de regionsrådsmedlemmer, der ser ud til at miste deres post.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalder udspil for historisk centralisering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalder udspil for historisk centralisering
Odsherred - 18. januar 2019 kl. 07:55
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialdemokraten Felex Pedersen blev for et år siden valgt til regionsrådet i Region Sjælland, og hvis regeringens forslag til et sundhedsudspil bliver vedtaget, så kan han formentlig snart sige farvel til den post, og det ærgrer ham.

»Først og fremmest tager jeg det som et udspil, for det er jo ikke vedtaget, men det er en historisk centralisering der lægges op til, hvor man vil lade en statsligt udpeget bestyrelse drive det største velfærdsområde i Danmark. Det er jeg bestemt ikke forelsket i. Selvfølgelig kan man gøre alting bedre, og ikke alt i regionerne har fungeret optimalt, men hvis man tror at man fra statsligt hold kan gøre styre den lokale velfærd på Lolland, Als og Odsherred, så tager man fejl,« siger han til Nordvetsnyt og fortsætter:

»Det er rigtigt, at jeg kommer til at miste de 131.000 kroner jeg får for at sidde i regionsrådet, men hvis man tror der er besparelser at hente på den konto, så tager man fejl. Regionen har et budget på 18 mia. kroner, så politikerlønninger udgør omkring 0,05 procent, og jeg kan love dig for, at jeg har nej-hatten på, men her slår politikerleden til igen, og folk ved ikke hvad vi laver i regionerne, så det er omkostningsfrit at ville af med dem.«

Hos DFeren Julie Jacobsen, der er Odsherreds andet medlem af regionsrådet, er der til gengæld ros til regeringens udspil.

»Det er et godt udspil, for jeg synes at regeringen har opfanget de problematikker som vi arbejder med hver eneste dag i regionerne. At lukke regionerne er ikke et mål i sig selv, men at betragte regionerne som et overgangsprojekt, indtil et bedre alternativ er udviklet,« siger hun til Nordvestnyt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk