
Odsherred Kommunes vandteam har fået resultaterne fra de prøver de tog af badevandet syd for Klint Havn, hvor vandet i perioder opleves grimt lugtende og grumset.
Prøverne viste ingen bakterier og heller ikke spor efter alger, men vandteamet har stadig en mistanke om, at vandet i havnebassinet kan være forurenet.
Ifølge vandteamet formoder de, at årsagen er udviklingen af den giftige luftart svovlbrinte.
Naturlige processer kan udvikle svovlbrinte ved iltsvind og omsætning af organisk materiale, og vandteamet kan ikke afhjælpe problemet, men de slår fast, at de stadig arbejder på at finde løsninger.
Kommunen fraråder fortsat badning på kyststrækningen 300 meter syd for Klint Havn.
Til gengæld garanterer kommuenns vandteam, at ingen af Odsherreds badestrande har forurenet badevand.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her