29. januar 2020
Sidste år deltog omkring 250 i nytårsløbet i Vig. Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Sidste år deltog omkring 250 i nytårsløbet i Vig. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Igen socialt nytårsløb i Vig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Igen socialt nytårsløb i Vig
Odsherred - 17. december 2019 kl. 15:34
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag den 31. december kl. 10.30 skydes årets nytårløb i Vig i gang.

- Vi gentager succesen fra sidste år. Vi kører efter samme koncept med et socialt løb. Vi stræber efter, at alle er mål nogenlunde samtidig, så vi kan skåle godt nytår sammen, fortæller Hanne Rosvald, formand for Vig Gymnastikforening, som sammen med Vig Festival, Vig Familieby og Vig Handelsforening står for nytårsløbet.

Målgruppen for løbet er familier i bred forstand.

- Alle aldersgrupper kan deltage. Nogle vil bare heppe og skåle godt nytår, andre går eller løber turen. Det er et hyggeligt løb, hvor der er plads til alle, understreger Hanne Rosvald.

Der to ruter, én på fem kilometer og en på 2,5 kilometer.

Sidste år deltog 250, og Hanne Rosvald forventer nogenlunde samme deltagerantal i år, men ser gerne endnu flere.

- Vi gør lidt mere ud af nytårsløbet i år. Der bliver medaljer til alle deltagere. Vi har også fået en række sponsorgaver til lodtrækning blandt de tilmeldte, siger hun.

Man løber fra og til Torvehallen. Der er blevet ændret lidt i ruterne i forhold til det første løb - så undgå deltager at løbe alt for tæt på hinanden.

- Vi vil med løbet også bruge og gøre opmærksom på, at vi har Torvehallen, siger Hanne Rosvald, som fortæller, at der i arrangørgruppen i Vig barsles med et miljø-eller klimaløb i løbet af foråret.

I år bliver det også Mette Vadsager, næstformand for Vig Festival, som holder nytårstalen i Torvehallen.

Det er gratis for børn at deltage, men voksne skal betale 25 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk