19. november 2017
Billedkunstner Irene Larsen bruger maleriet, farverne og de energier, der opstår på lærredet, som en vej ud af angstens mørke.
gallery icon

Se billedserie

Billedkunstner Irene Larsen bruger maleriet, farverne og de energier, der opstår på lærredet, som en vej ud af angstens mørke.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hun maler sig ud af angsten og mørket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun maler sig ud af angsten og mørket
Odsherred - 02. juni 2017 kl. 09:49
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er muligt at få et godt og indholdsrigt liv trods den tabu-belagte sygdom angst, fortæller Irene Larsen, tidligere børnehaveleder, nu billedkunstner med galleriet »Irenes Malerier« på tiende år på L.P. Frøslevsvej i Vig.

Hun udgav for nyligt bogen »Angst og Maleri«, hvor hun fortæller om, hvordan meditation og arbejdet med pensler, maling og lærreder hjælper hende ud af angstens lammende mørke, så hun kan undvære medicin.

Irene Larsen er uddannet pædagog, men en traumatisk oplevelse som børnehaveleder udløste angst-sygdommen. En beruset mand overfaldt hende, da hun ville forhindre ham i at køre spritkørsel med barnet fra børnehaven. I første omgang reagerede hun ikke på overfaldet, men sygdommen sneg sig ind på hende og blev til sidst invaliderende.

- Min mor passede mig, da det var slemt, så jeg ikke skulle være alene. I 2003 så hun i en notits, at kunstneren Henrik Swane søgte elever til et malerkursus.

- Det lykkedes mor at få mig til at pakke malergrejet og komme af sted. Det føltes bare som en helt ny begyndelse for mig. Det bedste, jeg har gjort nogensinde, husker Irene Larsen.

Ved at fortælle sin livshistorie - med angsten som ledsager og malerkunsten som besjælet vej ud af mørket - håber hun at kunne inspirere andre mennesker, der er lukket inde af angst.

- Bogen er også min fortælling til andre, som har det rigtigt skidt. Mennesker, som ikke kan komme ud af døren, som er helt nede, skal vide, at man - selvom man skal kæmpe hver dag - sagtens kan få et dejligt liv, siger Irene Larsen.

Hos Henrik Swane lærte hun de grundlæggende maler-teknikker. Siden videreudviklede hun sin teknik i spontan, intuitiv retning hos Pia Mariah Hansen.

- Når jeg har mediteret og stiller mig foran lærredet, er jeg i en helt anden verden. Farverne knytter sig til mit sind. Mine tanker bliver positive, og angsten forsvinder. Kunsten giver mig en ny tilfredshed og glæde ved mig selv. Jeg kan holde mig medicin-fri med det, fortæller Irene Larsen, der flere gange har udstillet på censurerede udstillinger.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk