17. september 2019
Stine Zachariassen håber, at miljø-og klimaudvalget vil dispensere fra  afstandskravet til hendes hundepension.Foto: Torben Andersen
Stine Zachariassen håber, at miljø-og klimaudvalget vil dispensere fra afstandskravet til hendes hundepension.Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hun håber at få dispensation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun håber at få dispensation
Odsherred - 06. september 2019 kl. 15:32
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stine Zachariassen har svært ved at sove i disse dage, og når hun fortæller om grunden, er stemmen ved at knække over.

- Hvis jeg ikke får dispensation, så ved jeg slet ikke, hvad der skal ske. Det er hårdt psykisk ikke at vide, hvad der skal ske. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor kommunen arbejder imod noget, som fungerer så godt. Hvorfor arbejder kommunen ikke med os i stedet for? Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle være sådan, siger Stine Zachariassen.

På onsdag skal miljø-og klimaudvalget tage stilling til, om hundepensionen Team Huntingdogs, som Stine Zachariassen driver sammen med sin mand på Lammefjorden, kan få dispensation for afstandskravene til nærmeste nabo.

Embedsmændene har, med udgangspunkt i juraen, lagt op til, at hun ikke skal have dispensation. Man frygter blandt andet, at en dispensation vil medføre, at andre hundepensioner så også vil kunne få dispensation. En hundepension skal have 200 meter til nærmeste nabo, men Team Huntingdogs har blot 67 meter.

- Men der har jo slet ikke været nogen støjklager i den tid, jeg har haft hundepension. Kommunen taler om en klage i 2015, men det var blot en forespørgsel, ikke en klage, siger Stine Zachariassen, som erkender, at det var en fejl, at hun gik i gang med hundepensionen, inden der lå en dispensation fra afstandskravet.

- Vi begyndte at passe nogle hunde, men så er det skaleret. Jeg kan kun beklage, at jeg ikke nåede at søge om dispensation, men nu føler jeg, at kommunen er ude på at gøre mig til en dybt kriminel person, men jeg har afleveret regnskaber og ført momsregnskaber lige fra starten, så ingen har været i tvivl om, at vi har drevet hundepension, siger hun.

I de sidste to år har hundeejere afleveret deres hunde til Stine Zachariassen. Enkelte dage har der været 16 hunde i pension, men normalt er der betydeligt færre. Hundene bliver luftet i en fold, men kan ikke selv gå ud og ind.

En rolig hundepension
- Hundene er altid under opsyn, når de er ude, og der er nogle specifikke racer, vi slet ikke tager ind, fordi de gør. Det ved kunderne efterhånden godt, siger Stine Zachariassen, som er frustreret over, at embedsmændenes notater fremmaner et billede af, at hundene gør konstant.

- Her er meget stille. Og kunderne siger også, at her er pænt og roligt, når de afleverer og henter deres hunde, siger hun og gør opmærksom på, at hun overfor kommunen er fremkommet med en række forslag, der kan dæmpe risikoen for støj, blandt andet at flytte folden længere væk.

- Det er lige meget, hvad vi komme med, så hjælper det ikke. Men jeg håber, at politikerne kan se, at vi skal være her. Der er så meget brug for os. Jeg tror ikke, de er klar over, hvor mange det vil ramme, hvis vi ikke får dispensationen, siger Stine Zachariassen, som oplyser, at lokale dyrlæger også henviser også til hundepensionen.

Hun har inviteret lokale politikere på besøg, men kun Helge Fredslund (V) har taget imod tilbuddet.

- Jeg har intet at skjule, så man er meget velkommen her, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk