28. oktober 2020
#1652024
Foto: Jørgen Scheel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her kan du se smuk sjælden fugl, men du skal skynde dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her kan du se smuk sjælden fugl, men du skal skynde dig
Opdateret 30. september 2020 kl. 21:16
Odsherred - 30. september 2020 kl. 21:12
Af Martin Hoffmann kønig

I den seneste tid har der været en ekstra god grund til at tage til Hovvig.
Ifølge Palle Graubæk, fra Naturstyrelsen Vestsjælland, er der nemlig et større antal af den smukke kridhvide hejre, også kaldet sølvhejren, der raster i området.
Et usædvanligt syn, og onsdag var de rigtig mange. 30 styk blev der observeret af de lokale ornitologer, og det er rekordmange.
På afstand ligner den sjældne fugl en hvid svane, men der skal end ikke et trænet øje til at se, at det faktisk er en hejre, bare klædt helt i hvidt.
Ifølge Palle Graubæk ses den smukke fugl ofte i vandet langs rørskoven, hvor de er på jagt efter fisk og forskellige vandinsekter.
Sølvhejren yngler endnu ikke i Danmark, men den er under indvandring sydfra, hvor der findes store bestande i Tyskland, Holland og polen.
I Danmark findes den eneste større koloni af sølvhejre i det store naturområde Vejlerne, der ligger nord for Limfjorden.
Palle Graubæk er ganske fornøjet over den smukke fugls besøg, men han opfordrer folk til at skynde sig til Hovvig, hvis de vil nå at se den.
"Der er gennem de seneste år jævnligt set sølvhejre i Hovvig, men aldrig så mange som i dag, Hvor længe de bliver i området i så stort et antal eller om der kommer flere i løbet af de næste dage, er svært at sige. Vi kan håbe på, at de synes så godt om området, at nogle af dem vender tilbage næste år for at yngle. Hvis man vil se de meget flotte hejrer, er det nok en god ide inden for de næste par dage, at tage en tur til Hovvig. Især nede ved bådehuset er der gode chancer for at se dem. Skulle hejrene være trukket sydpå, er der heldigvis meget andet at opleve i det store fugleområde. Havørnene med årets to unger er dagligt på besøg i området. Isfuglen, også kaldet den blå juvel, ses dagligt, også ved bådehuset, og så er der masser af ænder og gæs," siger han.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk