3. december 2020
Bagermester Allan Haslund og Anette Nielsen har begge arbejdet i bagerbutikken i 23 år. Foto: Preben Moth
Bagermester Allan Haslund og Anette Nielsen har begge arbejdet i bagerbutikken i 23 år. Foto: Preben Moth
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gamle scorer alle fødselsdags-kagerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gamle scorer alle fødselsdags-kagerne
Odsherred - 15. november 2020 kl. 06:17
Af Preben Moth

I 1997 blev bager Allan Haslund ansat som bagermester i SuperBrugsens bageri i Asnæs Centret og Anette Nielsen som medarbejder i butikken.

23 år senere er de her stadig på samme poster og tre andre medarbejdere har været i bageriet næsten lige så længe.

Bageriets fødselsdag har i 22 år været fejret med at uddele gratis kage til kunderne, og det har været særdeles populært.

- Fem minutter før vi begyndte at dele kage ud var der kø langt ned i centret. Det kan vi desværre ikke gøre i år, det ville jo samle alt for mange mennesker på ét sted, lyder det fra Allan Haslund.

Men hvordan fejrer man så en populær fødselsdag?

Jo, når kunderne ikke kan komme til butikken, så kommer butikken til kunderne.

- Vi har fundet på, at lave en stribe lagkager og tage dem med op til de ældre på Bobjergcentret fredag eftermiddag i denne uge, så i hvertfald en del af vores kunder får en god oplevelse, siger Allan Haslund.

Bagerbutikken er i fuld gang med julekagerne såsom småkager, honningkager, honningbomber, oldemors julebrød, sigtebrødsgrise og en syndflod af kager.

- Hov, indskyder bagermesteren, da han ser journalisten notere »syndflod« på sin blok, det er ikke syndigt at spise gode kager, det er yndigt, og journalisten skynder sig at rette, så bagermesteren bliver citeret korrekt.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk