24. marts 2019
Der er fuld gang i ombygningen af »Billedstalden«, så den får karakter af kunsthal. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Der er fuld gang i ombygningen af »Billedstalden«, så den får karakter af kunsthal. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Galleri bygges om til ny kunsthal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Galleri bygges om til ny kunsthal
Odsherred - 20. februar 2019 kl. 07:02
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er helt bogstaveligt højt til loftet i Galleri Brantebjerg på Brantebjerggård ved Nakke i Odsherred for tiden.

Pawel Wedrowski, der har overtaget galleriet efter sine forældre Emilia og Michal Wedrowski, er i gang med at ombygge udstillingsrummet Billedstalden, så den får karakter af kunsthal.

Det har givet ekstra medvind til projektet, at Landdistrikternes Lokale Aktionsgrupper, LAG, i sidste uge gav tilsagn om 400.000 kr. til etablering af kunsthal i Galleri Brantebjerg.

- Jeg er ovenud lykkelig for, at vi er blevet valgt ud, siger Pawel Wedrowski.

- De sidste to år har jeg været i tænkeboks omkring Galleri Brantebjerg, og hvad vi skal gøre i fremtiden, og vi har kun haft åbent i pinsedagene. Min far gik bort sidste år, og min mor har fået Alzheimers. Jeg har drevet galleriet i nogle år, hvor mine forældre, der grundlagde galleriet i 1979, helt beretttiget har haft en mening om, hvordan det skulle drives. Det har jeg respekteret fuldt ud.

- I tænkepausen fandt jeg ud af, at jeg vil Galleri Brantebjerg så meget. Men det trænger til at blive nytænkt og bragt op på et andet niveau. Det har passet perfekt, da min mor og far kørte det, men nu er tiden kommet til at tænke nyt. Min inspiration er Louisiana; selvfølgelig slet ikke oppe i den kaliber, men følelsen af, hvordan det er at komme på stedet. Man skal tænke wow, det er godt nok cool det her. Det kræver en ny indretning af udstillingsrummet, og det er vi i fuld gang med, siger Pawel Wedrowski.

- Vi holder fast i det høje niveau af kunst, som det altid har været her, men rammerne skal kunne noget mere visuelt, siger galleristen.

I øjeblikket er de gamle vægge og loftet i Billedstalden revet ned, og der bygges nyt, så udstillingsrummet kommer til at stå som én stor kunsthal med højt til loftet. Planen er, at der åbnes til pinse 8. juni, og derefter er der sæson-åbent to en halv måned med én stor gruppeudstilling med seks-otte kunstnere. Tidligere var der tre udstillinger om sommeren.

Pawel Wedrowskis hustru Pernelle Caspersen, der er billedkunstner, skal fremover stå får kuratering af udstillinger i den nye kunsthal.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk