6. marts 2021
Værestedet Vendepunktet i Vig er i øjeblikket det eneste sted, psykisk sårbare borgere i Odsherred kan komme til, hvis de har brug en kaffestue.
Værestedet Vendepunktet i Vig er i øjeblikket det eneste sted, psykisk sårbare borgere i Odsherred kan komme til, hvis de har brug en kaffestue.
Foto: Foto: Kristina Herlev Wulff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forvirret vej mod nye væresteder frustrerer psykisk sårbare borgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forvirret vej mod nye væresteder frustrerer psykisk sårbare borgere
Odsherred - 23. februar 2021 kl. 12:19
Af Martin Hoffmann Kønig

Mens corona pandemien rasede i november sidste år blev det socialpsykiatriske værested i Asnæs lukket ned, og aktiviteterne blev samlet i Vig og Nykøbing.

Dog med den »krølle,« at værestedet Lyspunktet, i Nykøbing, fortrinsvis er for unge med psykiske problemstillinger, og så kan ældre psykisk sårbare borgere med behov for et mødested eller en varmestue, blive kørt til Vig, hvor de i morgentimerne kan mødes for socialt samvær.

Løfterne om en snarlig kaffestue i Asnæs har floreret længe, men i det seneste års tid har meldingen fra den kommunale administration været, at det ikke har været muligt at finde et egnet sted til kaffestuens placering, og det har givet stor frustration hos en del borgere med behov for et sted at være.

Planen er, at værestedet skal drives af Kirkens Korshær, der skal skaffe frivillige, mens kommunen skal betale for husleje og en medarbejder, der kan samle trådene i kaffestuen, og stedet skal være et uvisiteret tilbud med fokus på fællesskab, samtaler, køb af kaffe og te samt mindre kolde og varme retter, og have åbent hver dag mellem klokken 10 og 14.

Ingen møder holdt

Tilsyneladende har det dog været sparsomt med kommunikation mellem Odsherred Kommune og Kirkens Korshær, selvom planerne snart er gamle og politisk endeligt konfirmeret den 3.februar.

I hvert fald fortæller regionschef Susanne Lodberg, fra Kirkens Korshær, at de endnu ikke har haft møder med kommunen om den konkrete udformning af tilbudet, men at hun nu vil tage initiativ til at få aftalt et møde.

I Nykøbing arbejder landsforeningen Sind med planer om at oprette en kaffestue, hvor der efter planen skal være mulighed for at psykisk sårbare borgere eller andre, der har behov for nogle timers helle i andre menneskers selskab, kan komme og få en kop kaffe, et stykke smørebrød, en snak eller lytte til musik, og den lokale formand Birte Bendixen, undrer sig over det hun oplever som kommunens passivitet med at få sat gang i de lovede kaffestuer.

»Jeg synes det var at lade en gruppe psykisk sårbare borgere i stikken, da man på den mørkeste tid, hvor der oven i købet var coronanedlukning, på året nedlagde værestedet i Asnæs. I fem år har det her været undervejs, og jeg synes, at man som minimum burde have ventet med at lukke værestederne til foråret, hvor det er lysere og lidt varmere. I det hele taget undrer det mig, hvad det er man venter på, før man kan finde en løsning med etablering af kaffestuerne,« siger hun.

Politikerne er ansvarlige

Formanden for social- og forebyggelsesudvalget, Arne Mikkelsen (SF), erkender, at ansvaret for de manglende kaffestuer og væresteder, er politisk, men det er først nu han føler sig »klædt på« til at stille håndfaste krav til den kommunale forvaltning.

»Det er først for nylig, at det er blevet helt klart at værestedet er lukket i Asnæs, og at Lyspunktet alene er for yngre brugere, og det har ikke været muligt for administrationen at finde egnede lokaler i Asnæs. For mig er det også meget vigtigt, at det gode tilbud vi har til ædru alkoholikere i Vig fortsætter, men også, at vi får etableret de lovede kaffestuer, og jeg protesterer ikke over, at administrationen ikke mener det kan gøres uden en betalt medarbejder til at stå for kordineringen af de frivilliges arbejde, for jeg mener det skal ske i et samarbejde med de frivillige.Det skal være lokaler, hvor der også er køkkenfaciliteter, men der er tomme butikker i Nykøbing, og det må være muligt at finde egnede lokaler også i Asnæs,« siger han.

Udvalgsformanden lover, at sagen bliver genstad for fornyet politisk diskussion, og forhåentlig nogle konkrete politiske beslutninger på udvalgets møde den 10.marts

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk