14. juni 2021
Mandag den 13. juli ruller skurvogne og materiel ind på byggepladsen bag Odsherred Teater, hvor der skal bygges ny teatersal. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Mandag den 13. juli ruller skurvogne og materiel ind på byggepladsen bag Odsherred Teater, hvor der skal bygges ny teatersal. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formand for teater-byggefond: Vi har dobbelt-tjekket alt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Formand for teater-byggefond: Vi har dobbelt-tjekket alt
Odsherred - 07. juli 2020 kl. 18:11
Af Stefan Andreasen

Mandag besigtigede projektleder og byggepladsformand fra Elindco Byggefirma A/S, der er nyudpeget som hovedentreprenør for opførelsen af Odsherred Teaters teatersal, den kommende byggeplads i Holsts Have i Nykøbing Sjælland, og herfra lød meldingen, at der mandag den 13. juli vil rulle skurvogne og materiel ind, og indretningen af pladsen vil blive indledt.

arrow Læs også: Efter entreprenør konkurs: Teatrets udvidelse kan snart tage sin begyndelse

Efter en ny udbudsrunde, i kølvandet på den først-valgte hovedentreprenør B. Nygaard Sørensens konkurs, faldt valget på Elindco Byggefirma A/S fra Jyllinge.

- Det er rigtigt rart, at det hele falder på plads nu, og det ser ud til, at vi har truffet det rigtige valg. Vi har bevidst undgået at presse på, så det ikke gik for hurtigt, og vi hele tiden havde styr på tingene.

- Det har været vigtigt for os set i lyset af det, der skete ved den første licitation, siger Lars Nybjerg, formand for Bygningsfonden Odsherred Teater.

- Byggebranchen er udfordret, og der kan desværre pludselig opstå konkurs, som det skete for B. Nygaard Sørensen i vores første runde.

- Senere væltede også Anker Hansen & Co., der var med i begge vores runder, selvom det var en stor virksomhed. Det var heldigvis noget, vi var opmærksomme på, siger formanden.

Fem entreprenørfirmaer var inviteret til at byde på byggeriet, deriblandt det rekonstruerede B. Nygaard Sørensen.

Økonomien vigtig
- Når der er etableret byggeplads i næste uge, vil der gå nogle uger, før de begynder at grave, fordi mange af de ansatte holder sommerferie, siger Lars Nybjerg.

Om valget af det Jyllinge-baserede Elindco Byggefirma A/S siger formanden:

- Det var ikke mindst økonomien, der blev udslagsgivende. Og om firmaet har verserende sager kørende. Det er en samlet vurdering, hvor vi har gravet ind i mange områder. Vi har undersøgt alt, hvad vi kan, selvom vi jo ikke kan gardere os på alle områder.

- Det handler også meget om kemien imellem parterne. Forståelsen af ånden i projektet, det usagte, når det skal udføres i praksis. Har byggefirmaet andre projekter i gang på samme tid - er man så villig til at prioritere vores højt, når det kommer til stykket? Har vi en fælles forståelse? Her føler vi os overbevist om, at vi har valgt det rigtige firma.

- Vi har dobbelt-tjekket alt, fordi vi ikke ønsker at komme i den samme situation igen, siger Lars Nybjerg med henvisning til B. Nygaard Sørensens konkurs.

- Dengang kunne vi ikke have gjort tingene anderledes - nu har vi været ekstraordinært forsigtige, siger fonds-formanden.

Den nye licitationsrunde har ikke stillet projektet ringere økonomisk, som formanden ellers frygtede.

- Det har absolut ikke gjort vores situation værre - snarere lidt bedre. Projektet er ikke blevet dyrere, og vi har fået det hele med. Der er mange forskellige områder i et byggeri, hvor der kan skrues op og ned, for eksempel i materiale-valg og funktionalitet, men vi har fået det med, som vi gerne ville. Vi er kommet godt ud af det her, siger Lars Nybjerg.

Han var også bekymret for leverancen af betonelementer - om der ville komme lang leveringstid.

- Her er vi heller ikke dårligere stillet. Den nye hovedentreprenør mener at kunne skaffe betonelementerne til tiden og ser det ikke som et problem, siger formanden.

I oktober ankommer beton-elementerne. Den 16. december skal rå-huset være lukket til vinterens indvendige klargøring. Den 27. juli 2021 skal teatersalen stå klar.

Grundlaget er stadig vinderprojektet, tegnet af Arkitektfirmaet Christensen & Co, der nu er totalrådgiver. Underrådgivere er Primus Arkitekter Aps (bygning), Sted Aps (omgivelser), Oluf Jørgensen A/S (konstruktion og installation) og Sweco (akustik).

Tålmodighed
Oprindeligt skulle byggeriet stå færdigt i september 2020. B. Nygaard Sørensens konkurs og andre forsinkelser skubbede færdiggørelsen til marts 2021, og nu har den nye licitation - inklusiv corona-besværligheder - givet yderligere forsinkelse, så overdragelsen er udskudt til sensommeren 2021.

- Det har trukket en hel del på vores tålmodighed, men nu glæder vi os til at få salen klar. Vi er bare enormt glade, siger Simon Vagn Jensen, direktør for Bygningsfonden Odsherred Teater og teaterleder.

- Med den tidsplan, der ligger nu, står teatersalen klar i 2021, så vi vil kunne spille julebanko-varieté i slutningen af året og stor åbningsforestilling ved årsskiftet 2021-22. Vi kan lægge planer nu, så vi er meget glade, siger Simon Vagn Jensen.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk