26. juni 2019
Preben Breilø har fået penge tilbage for den grund som han havde planlagt at opføre lejligheder på.
Preben Breilø har fået penge tilbage for den grund som han havde planlagt at opføre lejligheder på.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fik sine penge retur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fik sine penge retur
Odsherred - 23. januar 2019 kl. 17:10
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Preben Breilø, Nykøbing, er en entreprenant mand. For fire år siden købte han grund og silo i havnen i Nykøbing. Siloen blev revet ned, og kort efter opførte han den populære cafe og galleri Nokken, der har sat sit præg på havneområdet.

Men det var ikke nok for ham, så små tre år senere købte han gennem firmaet Solvogn Invest Aps, der ifølge sit seneste regnsksbab ejer grunde og bygninger for over 25 mio. kr., en tom byggegrund på Havnevej 28. Planerne var store og klar efter flere forhandlinger med planafdelingen i Odsherred Kommune. Han ville opføre otte lejligheder.

Men den gik ikke lød det fra politikerne, der krævede at han skulle opføre hotellejligheder. Udover hotellejlighederne skulle han også forpligte sig til at opføre receptionsområde og en spisesal, hvilket i august sidste år fik Preben Breilø til at ryste på hovedet og meddele, at ingen med forstanden i behold ville drømme om et sådant byggeri i Nykøbing.

Preben Breilø »kastede« sagen tilbage i hovedet på kommunens folk, men her følte han ikke umiddelbart lydhørhed, og det fik ham til at true med advokat og retssag, fordi han mente at han var blevet rådgivet til at give sig i kast med lejlighedesplanerne.

I november sidste år vendte økonomiudvalæget sagen, og her skiftede man holdning og besluttede at købe grundstykket retur.

En handel, der blev effektueret den 1.december, og som gør at Preben Breilø er stillet noget nær skadesløs. Hvad der skal ske med grunden, som nu igen er kommunal er uklart. I hvert fald lyder det fra borgmester Thomas Adelskov (S), at sagen ikke har været drøftet siden tilbagekøbet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk