30. juli 2021
Uffe Kjær (t.v.) og Arne Eliasen, tidl. medlemmer af bandet Fjordtown, måtte tæt på planchen for at tyde teksten, de engang havde skrevet efter missileksplosionen i Lumsås. Både teksten og sangen er nu en del af udstillingen Missilet, der åbnede på Odsherreds Museum torsdag eftermiddag. Foto: Marianne Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Uffe Kjær (t.v.) og Arne Eliasen, tidl. medlemmer af bandet Fjordtown, måtte tæt på planchen for at tyde teksten, de engang havde skrevet efter missileksplosionen i Lumsås. Både teksten og sangen er nu en del af udstillingen Missilet, der åbnede på Odsherreds Museum torsdag eftermiddag. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En hovsa-skål for missilet og en sang til Olsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

En hovsa-skål for missilet og en sang til Olsen
Odsherred - 24. juni 2021 kl. 18:22
Af Marianne Nielsen

Grinet ad, latterliggjort og en syndebuk. Orlogskaptajn Henning Olsen har måttet tage meget på sine skuldre, som den, der trykkede på knappen på Peder Skram, den dag i september 1982, direkte så et missil uheldigvis blev sent af sted med kurs mod et sommerhusområde ved Lumsås.

Torsdag eftermiddag blev der hverken grinet eller leet af Henning Olsen, da Odsherreds Museum åbnede udstillingen Missilet på Annebjerggaard Hovedgaard.

En udstilling i fire rum, der med hver sin vinkel viser, hvad der i virkeligheden skete og de eftervirkninger episoden har haft.

- Det er dybt interessant, at få samlet denne historie op igen, for hvad er det for et behov vi har for syndebukke i vores samfund. Når man graver ned i historien, bliver den jo helt anderledes. Der var løgn og bedrag og kø ved håndvasken, sagde hun i sin tale ved åbningen af udstillingen.

- Skal vi ikke råbe Hovsa. For der er meget hovsa i udstillingen. Det jeg glæder mig mest til, det er nok at få de rigtig vinkler som overhovedet muligt frem, sagde hun videre.

Indignation som drivkraft

Udstillingen står ikke alene. Til foråret, når den nye teatersal er klar, følges udstillingen op med en forestilling, som dramatiker og skuespiller Mei Oulund har arbejdet på i fire år.

- Min oprindelige idé, var at lave en kontrafaktisk komedie. Efterhånden som jeg begyndte at researche, blev jeg rasende, fortalte Mei Oulund ved åbningen og takkede blandt andre journalist på Holbæk Amts Venstreblad - og nu Nordvestnyt - Gunner Nielsen, der endte med at kunne stille en Cavlingpris på sit skrivebord.

- At møde Gunner, som var den første, der overhovedet vidste, hvad min indignation handlede om, var kæmpe stort, fortalte hun videre.

Efterhånden viste det sig, at hun ikke var så alene med sin indignation.

- Når man hører om denne historie og alt det sket, og hvordan den mand er blevet stigmatiseret, så bliver man indigneret og derfor er det her et enormt vigitgt projekt, sagde teaterleder på Odsherred Teater, Simon Vagn Jensen.

En sang til Olsen

Blandt de inviterede til udstillingsåbningen var også andre, der dengang blev indignerede over behandlingen af orlovskaptajnen. Faktisk blev nogle af dem så indignerede, at de skrev en sang til Henning Olsen.

Fritidsmusiker Uffe Kjær fik ideen, og Arne Eliasen forfattede ny tekst til melodien »Der er noget i luften«. Både tekst og musik indgår nu som en del af udstillingen på Odsherred Museum.

- Det er lidt sjovt, at se det udstillet. Vi var meget indignerede og Uffe ville skrive en sang om det, fortæller Arne Eliasen om begyndelsen på bandet Fjordtowns sang nr. 52 på set-listen og nu også et element i en udstilling, der forsøger at tage det latterliggørende »hovsa« ud af missilet.

Uffe Kjær var ved udstillingsåbningen glad for at opleve, at andre også var indignerede over den figur og prygelknabe orlogskaptajn og missilekspert Henning Olsen blev gjort til dengang.

- Heldigvis er der nu nogen, der tager fat i det, sagde han.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk