28. september 2021
Nykøbing IFs træner Ole Haagensen har det, der hedder UEFA B-licens, Men endnu vigtigere har han det, man populært kalder for »klubånd«. Alle breddeklubber har brug for folk af den støbning. Foto: Niels Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Nykøbing IFs træner Ole Haagensen har det, der hedder UEFA B-licens, Men endnu vigtigere har han det, man populært kalder for »klubånd«. Alle breddeklubber har brug for folk af den støbning. Foto: Niels Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drømmer om kunst på Kongeengens græs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Drømmer om kunst på Kongeengens græs
Odsherred - 31. juli 2021 kl. 18:23
Af Niels Sørensen

Som breddeidrætsklub kan man hverken forvente, at ens medlemmer møder topfitte op efter ferien eller at have et eksemplarisk anlæg at træne på.

For fodboldklubben Nykøbing IF, NIF, der er nyoprykkere i serie 3, gælder det ifølge 1. holdets træner Ole Haagensen da også, at spillerne har nydt sommerferien en kende mere, end han havde håbet på. Første kamp er den 13. august.

- Vi skal nok blive klar. Det håber jeg da, ler Ole Haagensen.

Til gengæld har NIF, som holder til på Kongeengen i Nykøbing Sj., nogle fantastiske græsbaner at træne på.

- En kunstbane forbliver dog en stor drøm - og det forbliver nok også bare en stor drøm. Odsherred Kommune satser på turisme og kunst og ikke breddeidræt, men jeg leder stadig efter indgangen til geoparken, og jeg kender ingen, der har fundet den endnu, siger Ole Haagensen med et smil og fortsætter:

- Det ville betyde så meget for os med en kunstbane. Jeg kan sagtens forstå, hvis kommunen først vil placere en i Fårevejle, for det er en god klub med rigtig mange medlemmer, men så måtte vi gerne ligge som de næste på listen.

At løfte i flok

Målet for den kommende sæson er at stabilisere sig i serie 3.

- Men i længden handler det om de værdier, vi har i klubben. Ingen står over klubben. For os skal det altid handle om at løfte i flok, for vores styrke er fællesskabet. Hudfarve og køn og alder og så videre betyder ingenting. Alle, der vil klubben det godt, er velkommen, siger Ole Haagensen.

Han måtte for godt et år siden træde til som cheftræner for seniorerne med ganske kort varsel, da den hidtidige træner Brian »Bimmer« Nielsen blev ramt af en blodprop. Brian »Bimmer« Nielsen nærmer sig nu fordums styrke og er blevet en del af trænerteamet på NIF's U13 - der i øvrigt trænes af hans ældste søn, Morten »Duncan« Nielsen, hædret med Ungekulturprisen i Odsherred i 2020.

- Bimmer lagde fundamentet for det, der endte med oprykning. Jeg arbejdede sådan set bare videre på det, som han havde sat i gang. Jeg brugte 26 spillere i alt på 1. holdet i løbet af sidste sæson, og vi rykkede op på grund af bredden - og fordi, vi var dygtige nok. Vi fik det held, vi havde brug for undervejs, og det var det held, som vi fortjente, siger Ole Haagensen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk