8. marts 2021
DragsholmRevyen 2021 - med Susanne Breuning (tv.), Niels Bugge og Bente Eskesen - bliver den sidste i rækken. Revydirektør Bente Eskesen har valgt at lukke og slukke revyen, mens legen er god. Foto: Claus Starup
gallery icon

Se billedserie

DragsholmRevyen 2021 - med Susanne Breuning (tv.), Niels Bugge og Bente Eskesen - bliver den sidste i rækken. Revydirektør Bente Eskesen har valgt at lukke og slukke revyen, mens legen er god. Foto: Claus Starup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DragsholmRevyen lukker og slukker - sommerens revy bliver den sidste i rækken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DragsholmRevyen lukker og slukker - sommerens revy bliver den sidste i rækken
Opdateret 17. januar 2021 kl. 09:50
Odsherred - 16. januar 2021 kl. 20:19
Af Stefan Andreasen

DragsholmRevyen 2021, der spiller på Odsherred Teater i Nykøbing Sjælland fra 1. juli til 14. august og netop har indledt billetsalget, bærer undertitlen »Mens legen er god...!« af en ganske bestemt grund.

- Det er fordi, vi stopper - mens legen er god, lyder forklaringen kort fra revydirektør Bente Eskesen.

- Alt har en ende. Og man skal jo stoppe, mens legen er god, uddyber revydirektøren.

DragsholmRevyen blev sidste år aflyst på grund af corona-restriktionerne. Men det er ikke corona-tiden, der har fået Bente Eskesen til at lægge revyen ned efter sommerens spille-periode.

- Nej, vi talte om det allerede i 2019, fastslår hun.

På spørgsmålet, om det er en vemodig beslutning at lukke og slukke revyen, svarer Bente Eskesen.

- Jeg har vænnet mig til tanken nu.

Bente Eskesen grundlagde DragsholmRevyen i 2007 sammen med kollega Brian Kristensen, nu direktør på Holbæk Teater, hvor de spillede i en lade på Dragsholm Slot.

Brian Kristensen var med i de første fem år frem til 2011, hvor han takkede af for at hellige sig jobbet som teaterdirektør i Holbæk.

Siden er revyen - med Eskesen som garant - blevet kendt for at være helt sin egen. For at turde blande en stilfuld cocktail af ærlige, skarpe tekster og masser af humor.

Igennem årene har DragsholmRevyen - efter Dragsholm Slot - spillet på Fårevejle Golf Hotel, Hotel Strandlyst ved Vig, Rørvig Centret og senest Odsherred Teater.

DragsholmRevyen blev kåret som Årets revy ved Revyernes Revy i 2012, hvor Jacob Morild snuppede prisen som Årets tekstforfatter med »Nomadeliv« til DragsholmRevyen.

I 2019 blev Jakob Fauerby, instruktør på DragsholmRevyen, kåret som Årets tekstforfatter for sit bidrag til revyen.

I 2013 blev Bente Eskesen kåret som »Årets Æreskunstner« ved »Revyernes Revy« - et fornemt selskab, hvor hun sættes i bås med blandt andre Ulf Pilgaard, Ove Sprogøe, Marguerite Viby, Poul Bundgaard og Tommy Kenter.

Den sidste omgang med DragsholmRevyen bliver med der samme hold på scenen som i 2019 (og 2020) - skuespillerne Bente Eskesen og Susanne Breuning, guitarist Niels Bugge og instruktør Jakob Fauerby.

Forberedelserne er så småt gået i gang.

- Og der er da godt nok tryk på allevegne lige for tiden. Det er helt vildt. Der er nok at tage fat på, siger revydirektøren.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk