6. april 2020
Den 15.fenruar 2017 forulykkede en bil fyldt med unge mænd på Kirkeårsvejen ved Højby, og ulykken fik fatale følger, da en 17-årig ung mand mistede livet. Foto: Mathis Øgendal
Den 15.fenruar 2017 forulykkede en bil fyldt med unge mænd på Kirkeårsvejen ved Højby, og ulykken fik fatale følger, da en 17-årig ung mand mistede livet. Foto: Mathis Øgendal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødsulykken, der ingen ende vil tage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødsulykken, der ingen ende vil tage
Opdateret 21. januar 2020 kl. 06:19
Odsherred - 21. januar 2020 kl. 06:14
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retssal G i Retten i Holbæk, mandag klokken 9.25. De sorte kontorstole, hvor forsvarer og anklager normalt holder til, er tomme.

arrow Læs også: Retssagen, der ikke vil blive færdig

Det samme er der bag de hævede borde, som dommer og domsmænd skal bestride. Vægurets højlydte tikken gør det ud for morgenens lydtapet. Døren går op. Lettere forpustet kommer advokat Jens Klokhøj ind.

Han er beskikket advokat for moren til den 17-årige dreng, der den 15.februar 2017 omkring klokken 22.15, mistede livet i en rædselsfuld trafikulykke på Kirkeåsvejen ved Højby, samt for en ung mand, der i samme ulykke blev alvorligt skadet for livet.

Ulykken var forfærdelig, og et vidne har fortalt, at da han nåede frem til ulykkesstedet lå en ung mand og skreg på hjælp, en anden fik hjertemassage og flere unge gik rundt i vejkanten med blod i ansigtet.

Nu er vi to i retssal G, men sagens centrale parter mangler stadig.

En halv time tidligere var en af sagens to domsmænd også mødt. Men, viser det sig nu, så blev han sendt hjem, for sagen er aflyst på grund af en sygemeldt forsvarer.

Flere gange tidligere har sagen været udskudt, og Jens Klokhøj erkender, at det er hårdt for hans klienter, at der ikke kan komme en afslutning på sagens juridiske del.

Den sag, der skulle være behandlet, er en sag mod en 20-årig mand, som anklagemyndighedne mener skal dømmes for uagtsomt manddrab.

Det var ham, der den skæbnesvangre aften kørte bilen, en stationcar af mærket Daewoo Nibira, og anklagemyndigheden vil have ham dømt en straf, der også riskkerer at betyde udvisning af Danmark.

arrow Tiltalte blev syg: Retssag aflyst igen
12. marts 2020 kl. 20:07 Opdateret: kl. 16:52
arrow Beboerne i Lumsås er utrygge over vejkryds: Har allerede kostet liv
06. februar 2020 kl. 20:30 Opdateret: kl. 06:48
arrow Sag om dødsulykke genoptages
06. august 2019 kl. 11:45 Opdateret: kl. 08:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk