27. oktober 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor er Sjællands eneste producent af minkfoder truet af lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor er Sjællands eneste producent af minkfoder truet af lukning
Odsherred - 16. oktober 2020 kl. 17:17
Af Helene Nielsen

I 57 år er der blevet produceret minkfoder på Gl. Nykøbingvej i Stårup ved Højby. Direktør for Sjællands Pelsdyrfoder a.m.b.a. Jesper Ilsø bekræfter over for Nordvestnyt, at planen er at lukke for produktionen af minkfoder i Stårup, og at der er truffet en beslutning om at varsle opsigelse af medarbejderne. Den endelige beslutning skal dog træffes på en ekstraordinær generalforsamling, som der endnu ikke er sat dato på.

arrow Læs også: Sjællands eneste producent af minkfoder lukker

- Det skyldes corona. Vi vil gerne udvise rettidig omhu. Priserne på skindene på auktionerne i 2020 er faldet drastisk, så avlerne sætter penge til på deres produktion. Vi tror derfor, der fremadrettet vil komme en nedgang i antallet af minkavlere på Sjælland, så vores produktion af minkfoder i Stårup ikke længere vil være rentabel, siger Jesper Ilsø.

Minkavler i Højby Niels Nicolaisen, som også er medejer af selskabet bag minkfoderproduktioen, siger i dag til Nordvestnyt, at der ikke er lukket for produktionen endnu, fordi det er en længere proces at lukke ned for en foderstofcentral som den i Stårup.

- Jeg fik leveret foder fra Stårup her til morgen. Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Så vidt jeg er informeret, er der ikke truffet nogen endelig beslutning endnu, siger han.

Formanden for Sjællands Pelsdyravlerforening, Ann- Mona Kulsø Larsen, ønsker ikke at kommentere sagen, men udtaler gennem Danske Pelsdyravleres kommunikationsafdeling, at der er sonderinger om et eventuelt samarbejde med en jysk fodercentral.

Foderstofcentralen i Stårup producerer og leverer foder til minkavlere på Sjælland, øerne og Bornholm.

Virksomheden har 10 ansatte.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk