22. oktober 2021
Julie Jacobsen (DF) og borgmester Thomas Adelskov (S) ved tirsdagens førstebehandling af 2021-budgettet. Foto: Torben Andersen
Julie Jacobsen (DF) og borgmester Thomas Adelskov (S) ved tirsdagens førstebehandling af 2021-budgettet. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådsharmoni omkring 2021-budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådsharmoni omkring 2021-budget
Odsherred - 08. september 2020 kl. 20:53
Af Torben Andersen

I kølvandet på forårets udligningsreform var der fra de politiske partier og fagudvalgene mange ønsker til 2021-budgettet. For første gang i Odsherred Kommunes korte historie var der nemlig udsigt til et budget uden betydelige besparelser. I sidste måned strikkede byrådets partier så et budgetforlig sammen, og da det tirsdag var til førstebehandling i byrådet - på Vig Skole på grund af coronasituationen - var der da også mange tilfredse ord om budgettet, som nu bliver sendt i offentlig høring.

- Jeg tror, at alle partier kan se sig i budgettet, sagde borgmester Thomas Adelskov (S), inden gruppeformændene fik ordet.

Allan Andersen (S) kaldte budgettet for et genopretningsbudget, og glædede sig over, at flere poster rækker flere år frem.

- Vi har aftalt, at vi skal holde skarpt øje med kommunekassen, hvor der hele tiden skal være over 100 mio. kr., sagde Allen Andersen, som blandt andet var meget tilfreds med, at budgettet betyder flere penge til ældresektoren, skolerenovationer og forskønnelse af hovedbyerne.

Niels Nicolaisen (V) roste borgmesteren for en god budgetproces. Han glædede sig over, at der bliver afsat flere penge til blandt andet cykelstier, de kommunale haller og kunststofbaner.

Julie Jacobsen (DF) understregede at der fortsat er behov for en stram økonomistyring. Hun pegede på, at DF har fået tydelige aftryk på forliget, blandt andet med penge til cykelstier, og så skal kommunen se på behovet for at indfange og sterilisere vilde katte i Odsherred.

- Vi ønsker, at der skal indgås en aftale med Kattens værn, så det ikke mere er vores borgere, der skal stå med udgiften, hvis man finder en syg kat eller katte, der bliver efterladt, når sommerhus- gæsterne tager hjem, sagde Julie Jacobsen.

Enhedslistens Clark Pratt havde gerne set, at der var afsat flere penge til cykelstier, men glædede sig over, at der dog fortsat er udsigt til at få mere cykelsti i Odsherred.

Thomas Nicolaisen (RV) fremhævede, at SSP-indsatsen bliver opgraderet.

- Det var en klokkeklar fejl at spare på SSP i 2017, sagde Thomas Nicolaisen, som ærgrede sig over, at budgetforliget indeholdt De Radikales idé om at satse på en systematisk fundraising i kommunen. Og han savnede grønne investeringer.

Leif Egholm (Odsherred-Listen) ønskede sig også flere penge til den grønne omstilling, men pegede på, at budgetterne i de kommende år trods alt giver muligheder herfor.

Arne Mikkelsen (SF) var tilfreds med budgettet, selv om han personligt ikke ønskede at bruge penge på kunstgræsbaner.

- Men det er jo en temperamentssag, konstaterede Arne Mikkelsen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk