20. april 2019
Henrik Ipsen (forrest) og Simon Vagn Jensen er de to halvgamle brokke-hoveder - her som henholdsvis Terminal-manden og Den ung-smarte. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Henrik Ipsen (forrest) og Simon Vagn Jensen er de to halvgamle brokke-hoveder - her som henholdsvis Terminal-manden og Den ung-smarte. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: To halvgamle mænd i et fræsende brok-battle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: To halvgamle mænd i et fræsende brok-battle
Opdateret 19. marts 2019 kl. 11:16
Odsherred - 19. marts 2019 kl. 10:16
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver brokket, vrisset og knurret i lange syrlige baner i Odsherred Teaters tragi-komediske forestiling »To halvgamle mænd - det store liveshow«, hvor skuespillerne Simon Vagn Jensen og Henrik Ipsen vækker brokke-bibelen »Håndbog for halvgamle mænd« til live.

Der er premiere på Odsherred Teater i Nykøbing Sjælland onsdag den 27. marts.

Den ene er den terminale type, der, siden han var 35, har forberedt sig på evig hvile i otiums-stolen. Han taler konstant om alvorlige sygdomme og operationer, og sidder tungt foran TV2 Charlie med vejrstationen inden for rækkevidde.

Han vover sig kun udenfor én gang årligt for at fodre ænder og skriger »no matter what, you're still gonna die« efter mountainbikere og løbere i parken.

I Odsherred Teaters panik-alder-komedie »To halvgamle mænd - det store liveshow«, inspireret af Politiken-journalisterne Bjarne Schilling og Gorm Vølvers populære brok-opslagsværk »Håndbog for halvgamle mænd«, er Henrik Ipsen Terminal-manden, der elsker at provokere og ryste de ung-smarte.

Den ung-smarte type, spillet af Simon Vagn Jensen, trimmer alt, hvad der kan trimmes på kroppen. Han vil ikke erkende alder, hårtab og brille-behov, har skiftet fruen ud med en ung, absolut mer-krævende model, og må som omkostning leve vegetarisk.

Når Terminal-manden udstøder sin evindelige sukken - »vi bliver jo alle sammen gamle ...« - svarer den ung-smarte« med et »... ikke mig!«.

I det skjulte drømmer han dog om at kunne trække sig tilbage til fred og hjemme-ro med røde bøffer, hjemmesko og flow-tv med Barnaby.

I komedien, fremtryllet af Odsherred Teaters dramatiker Mei Oulund, som også instruerer, møder publikum også to andre arketyper fra »Håndbog for halvgamle mænd« - Maratonmanden og Rabatmanden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk