20. juni 2018
Martin Nybo Jensen og ovnen kaldet "Daddy Cool" med fodaftryks-fliser. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Martin Nybo Jensen og ovnen kaldet "Daddy Cool" med fodaftryks-fliser. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: 950 fodspor skal nu brændes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: 950 fodspor skal nu brændes
Opdateret 17. februar 2018 kl. 18:32
Odsherred - 17. februar 2018 kl. 14:26
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Keramik-ovnen »Daddy Cool« - opkaldt efter disco-gruppen Boney M's mega-hit - er dansende hot for tiden, præcis 1280 grader varm, på keramiker Martin Nybo Jensens værksted på Havnen i Nykøbing Sjælland, hvor den i døgndrift brænder keramiske fliser med borger-fodspor til det kommende Borren - Højby Kultur- og Idrætscenter.

I alt er der indsamlet 950 fod-aftryk i alle størrelser, lige fra små »fusser« til velvoksne »plader« i størrelse 50 - fra børn, unge, voksne, fastboende og sommerhus-ejere.

»Daddy Cool« er - med 500 brændte fliser - nu halvvejs i projektet, der er Martin Nybo Jensens borgerinddragende del af den kunstneriske udsmykning.

Enkelte af fodsporene i de keramiske klinker ligner mere pote-aftryk end fodspor.

- Nogle af de fremmødte havde deres hunde med, så de fik lige en pote med, fortæller Martin Nybo Jensen.

Fotograf Lars Wahl, ligeledes Havnen i Nykøbing Sjælland, har foreviget samtlige fodaftryks-personer, og portrætterne skal efter planen monteres på en tavle eller foto-væg. Fodaftryk og fotos forbindes med et nummer og en QR-kode, så man i fremtiden kan se, hvem der gav en fod og et foto-smil til Borren.

Der mangler stadig at blive taget aftryk af de små børnefødder i Højby Børnehave og fra beboere på Plejecentret Solvognen. Det vil ske i foråret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk