18. oktober 2019
rådhus Højby
Foto: Foto: Margrethe Groth
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afviser knægtelse af ytringsfrihed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afviser knægtelse af ytringsfrihed
Opdateret 16. september 2019 kl. 13:32
Odsherred - 16. september 2019 kl. 12:27
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er for stor udskiftning blandt mellemlederne i hjemmeplejen i Odsherred Kommune, der bruges alt for lang tid på at køre mellem borgerne på grund af usmidige planer, og i det hele taget er afstanden mellem ansatte og borgerne blevet for lang.

Sådan lyder en del af den kritik, som Winnie Bauer Jensen skriver i Facebookgruppen Politik i Odsherred. Hun er tidligere ansat i hjemmeplejen i Odsherred Kommune, og hun supplerer opslaget med, at hun »har fået en over nallerne, fordi jeg ytrede mig politisk på Face­book, og det blev modtaget som, at jeg var illoyal over for kommunen, selv om der ikke blev skrevet noget, som kunne hænge nogen

ud ... Problemet er ofte, at de mnennesker, der arbejder i plejen, er mennesker med stor næstekærlighed, empati og passion for faget, der fortsætter med at arbejde under helt groteske forhold, fordi samvittigheden over for borgeren er alt overskyggende, lige indtil medarbejderen ligger og raller med stængerne i vejret, og så er der ingen kære mor til at samle op«.

Hun bakkes op af Martin Høyem, der blandt andet skriver: »Som mangeårig ansat i kommunens hjemmepleje, så brænder mine fingre for at give mit synspunkt og vurdering i forhold til den givne historie ..., men da jeg helst vil undgå indkaldelse til flere irettesættende samtaler, så må jeg hellere afholde mig«.

Arne Mikkelsen (SF) er formand for kommunens social- og forebyggelsesudvalg, og han slår fast, at skulle der være medarbejdere, der får knægtet deres ytringsfrihed, så er det i modstrid med politikernes erklærede ønske og krav.

»Fra det politiske niveau er det besluttet og bekræftet, at offentligt ansatte i Odsherred Kommune har ytringsfrihed, og vi kan ikke acceptere, hvis man ikke har retten til at ytre sig. Men det er klart, at jo mere ledende en stilling man har, jo mere skal man tænke sig om. Jeg får en del henvendelser fra medarbejdere, og i de tilfælde har jeg reageret hver gang, og i et enkelt tilfælde har jeg kontaktet direktøren. Vi er enige om, at vi ikke vil acceptere det, hvis medarbejdernes ytringsfrihed indskrænkes,« siger han.

Rikke Blom, der er direktør for området. bakker op om udvalgsformanden og supplerer med, at man netop arbejder med at skabe rum til diskussioner med medarbejderne, og hun slår fast, at alt andet end retten til at ytre sig som offentligt ansat ville være mærkeligt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk