

Se billedserie
Det har været en meget uforudsigelig sæson for idrætsforeningerne i Odsherred, der har måttet lukke ned for aktiviteterne i store dele af året.
På tærsklen til 2021, så må foreningerne fortsat leve i uvished om, hvornår der igen kan dyrkes motion rundt om i hallerne.
I Vallekilde-Hørve Gymnastikforening betyder det, at datoen for opstart i 2021 endnu er usikker.
»2020 var et meget bøvlet år, så lad os håbe at 2021 bliver lidt bedre, og at corona snart stilner af. Da alt er meget usikkert endnu, melder vi ikke nogle dato ud for opstart endnu, men vi lover jer at I får det at vide, så snart vi ved det. Husk at passe på jer selv, hinanden, brug sprit og hold afstand, også selv om vi gerne vil kramme her til nytår Vi bliver lige nødt til at vente lidt endnu med det«, skriver foreningens gymnastikudvalg i en nytårshilsen til medlemmerne på Facebook.
Her benytter foreningen muligheden for at takke medlemmerne for støtte og smil i det bøvlede år, der er gået - både udøvere og instruktørerne.
»Tak til alle jer som støtter os, med jeres medlemskab, trods der har været mange aflysninger især på voksenhold. Tak til vores fantastiske trænere, som i den grad har gjort meget ekstra i 2020, med opdeling af hold, afspritning og afvaskning, uden jer havde vi ikke kunne tilbyde gymnastik«, fastslår gymnastikudvalget i sin nytårshilsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her