16. december 2017
Stien langs jernbanen til stationen i Hørve er en af de ting, Ulla Margrethe Hansen insisterede på blev gennemført for byforskønnelsesmidlerne.  Foto: Marianne Nielsen
Stien langs jernbanen til stationen i Hørve er en af de ting, Ulla Margrethe Hansen insisterede på blev gennemført for byforskønnelsesmidlerne. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ville ikke sige nej da partiet kaldte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ville ikke sige nej da partiet kaldte
Odsherred KV17 - 09. oktober 2017 kl. 14:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hørve: Når 46-årige Ulla Margrethe åbner pungen, ligger der uforholdsvis mange boner fra bageren i Nørregade i Hørve. Som mange andre er hun glad for, at borgerne igen kan hente morgenbrød og bagværk i egen by. Hun ikke selv typen, der finder kagebagning ubesværet, og hylder dem, der lige smækker en kage sammen til foreningssammenkomster og skolearrangementer.

- Men så bidrager jeg jo bare med noget andet. Så er jeg måske den, der koordinerer, forklarer den 46-årige adjunkt på professionshøjskolen Metropol.

Hendes dagligdag er fyldt godt op med en daglig transporttid med det offentlige, der ligger lige i omegen af to timer hver vej, som hun bruger på at forberede sig, læse krimier, drikke te, strikke og spille wordfeud på telefonen. Alle minutter bruges effektivt, og derfor er hun også meget glad for den nyanlagte sti langs et stykke af banelegemet til Hørve Station. Ikke alene sparer hun tid på cykelturene til og fra stationen, men det har også legitimeret en trafik af gående, der allerede foregik på det stykke sti.

Det blev Hørve, fordi hendes mand, Henrik, overtog slægtsgården, men var det ikke sket, så var det nok blevet Ulla Margrethe Hansen, der havde overtaget sin mors slægtsgård på Fyn. Det strammede lidt om hjertet, da den blev solgt efter over 375 år i familiens eje. Selv er hun nu født og opvokset i Holte, men nu er det Hørve, hun kalder for hjem.

Efter en kortvarig tur i byrådssalen i forrige valgperiode havde hun egentlig ikke planlagt mere kommunalpolitik foreløbig. Men da vælgerforeningen kom og spurgte, kunne hun alligevel ikke sige nej. Et ord, hun arbejder på at blive bedre til at sige.

- Når mit parti, som jeg jo har været engageret i længe, kommer og siger, at de har brug for mig, så gør jeg det, fortæller hun og forklarer at hun slet ikke kan se sig selv sætte sit kryds ved andre partier.

mani

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk