20. juli 2018
40.000 biler kører dagligt nordpå ad Helsingørmotorvejen. Håbet er, at nogen af dem er småsultne og drejer ind på rasteplads Storkereden før Nærum. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

40.000 biler kører dagligt nordpå ad Helsingørmotorvejen. Håbet er, at nogen af dem er småsultne og drejer ind på rasteplads Storkereden før Nærum. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Street Food på Storkereden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Street Food på Storkereden
Nordsjælland - 14. december 2017 kl. 18:03
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi kender dem fra gader og torve, hvor food trucks serverer hurtige måltider fra alle verdens køkkener.

Men måske skal vi også til at se dem på rastepladser langs motorveje og landeveje.

Onsdag indledte Vejdirektoratet et forsøg på Storkereden før Nærum langs Helsingørmotorvejen med dens daglige 40.000 biler hver vej, hvor der nu er gjort plads til vogne med Street Food.

Et tydeligt gult skilt med »Street Food« er også sat op ved afkørslen op til Storkereden. I eftermiddagsmyldretiden vil der her alt efter behov og interesse i en forsøgsperiode holde 2-7 foodtrucks.

- Vi har set, hvordan konceptet fungerer i de store byer, og vi vil gerne prøve at se, hvordan det fungerer her på et sted, hvor det har vist sig vanskeligt at drive en mere traditionel restaurant, siger Kasper Rosenstand, afdelingsleder i Vejdirektoratet.

I Vejdirektoratet er man klar til en et-årig forsøgsordning, men det hele afhænger af, om de enkelte stadeholdere mener, at der er basis for at holde på rastepladsen.

Og de er klar til at give det et skud, fortæller ægteparret Janice og Simon Brammer, der i to år har drevet den rullende restaurant »Panca« med peruviansk mad. Panca er en mild peruviansk chili der indgår i mange retter

- Vi håber, der kommer folk. Vores højsæson er sommeren, hvor vi er ude på festivaler, til gadefester og events, så vi er klar til at eksperimentere, forklarer Janice og fortæller, at man kan få sandwich med brasieeret nakkefilet, krydret med mynte, lime, sød kartoffel og med rødløg.

- Det er rigtig højlandsmad, forklarer Simon Hammer, mens Janice, der er født i Peru, hvor parret har boet i mange år, fortæller, at der også er vegetariske retter baseret blandt andet på quinoa. Og så kan man få peruivansk øl og Inca-cola til

I de andre vogne i går kunne man også få nepalesisk mad, kyllingenuggets og højklasse-burgere.

Med i forsøget, der vil gøre, at trafikanterne på Helsingørmotorvejen igen kan tage en pause fra køreturen og få en bid mad, er street food specialisterne i firmaet »HiiYou«, der har hjulpet cirka 40 forretninger i gang med koncepter, egne biler og aptering af de rullende køkkener.

Christian Mørck er business-mentor i Hiiyou, og han ser perspektiver i at åbne flere rastepladser op for street food, hvis forsøget falder heldigt ud på Storkereden.

- Vejdirektoratet har hundredvis af rastepladser uden servering. Fra Rødby og op kan du køre lange strækninger uden at støde på madsteder. Samtidig råber politikerne jo op om, at vi skal have sundere mad helt ud på gaden, så det er spændende at følge det. Her på Storkereden kan man holde ind og få en bid mad - eller tage det med hjem, siger han.

Foreløbig holder forskellige biler på stedet om eftermiddagen og tidlig aften frem til den 22. december, derefter er det efterspørgslen efter hurtig og god gademad, der styrer udbuddet, og om forsøget skal fortsætte.

- Hvis det nu går rigtig godt, så kan vi i løbet af en uge bygge en platform, så bilister via en app kan bestille maden og så bare hente den færdig på vej hjem, fortæller han.frederiksborg@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk