13. november 2019
Politiet har i samarbejde med Særlig Efterforskning Øst efterforsket en sag om omfattende indbrud i biler i blandt andet Nordsjælland. To personer er nu anholdt og sigtet. Foto: Thomas Olsen
Politiet har i samarbejde med Særlig Efterforskning Øst efterforsket en sag om omfattende indbrud i biler i blandt andet Nordsjælland. To personer er nu anholdt og sigtet. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd anholdt for omfattende tyverier fra ni biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd anholdt for omfattende tyverier fra ni biler
Opdateret 08. november 2019 kl. 16:18
Nordsjælland - 08. november 2019 kl. 15:57
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To litauiske mænd på 31 og 39 år blev fredag morgen anholdt og sigtet for adskillige tyverier fra personbiler. De to blev anholdt klokken 06.12 på Christianshavn efter et samarbejde mellem Nordsjællands Politi og SEØ, Særlig Efterforskning Øst. De er mistænkt for omfattende tyverier af rat, indbygget GPS-udstyr, instrumentpaneler med mere fra ni personbiler af mærkerne BMW og Mercedes i både Nordsjælland og flere andre steder på Sjælland.

Ifølge politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi er det hovedsageligt den sydlige del af politikredsen, der er ramt af de mange indbrud, som politiet har efterforsket i forbindelse med en indsats mod litauiske kriminelle.

- Vi har foretaget en intens efterforskning i et godt og tæt samarbejde med SEØ, og jeg er meget tilfreds med, at det på baggrund af efterforskningen er lykkedes os at anholde to formodede gerningsmænd til formentlig mange tyverier fra personbiler, fortæller politiinspektør Lau Thygesen fra Nordsjællands Politi.

Der kan ifølge Lau Thygesen komme flere sigtelser til mod de to anholdte.

- Efterforskningen kører stadig på højtryk, for især Nordsjælland har været hårdt ramt af tyverier fra primært BMW'er og Mercedeser på det seneste, og vi kan derfor på ingen måde udelukke, at de to skal sigtes for flere forhold, når vi får trevlet sagerne op. Derudover har vi også en tese om, at vi kan knytte de to til adskillige indbrud i privat beboelse, men det må efterforskningen vise, slutter Lau Thygesen.