24. juni 2019
Pilen i den orange cirkel viser vej på supercykelstien.
gallery icon

Se billedserie

Pilen i den orange cirkel viser vej på supercykelstien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Supercykelstier gør flere til cyklister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Supercykelstier gør flere til cyklister
Opdateret 15. marts 2019 kl. 10:13
Nordsjælland - 15. marts 2019 kl. 09:56
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når en cykelsti opgraderes til supercykelsti, så vælger flere cyklen. Det viser nye tal fra Region Hovedstaden, hvor cykeltrafikken på supercykelstierne er steget med 23 procent, og mange af de nye cyklister har skiftet bilen ud med cyklen.

arrow Læs også: Supercykelstier får flere op på cyklen

I dag er der otte supercykelstier i Region Hovedstaden. Det er cykelstier med særlig høj kvalitet, og hvor kommuner og region har arbejdet sammen om at gøre cykelruten så optimal som mulig ved at forbinde stierne på tværs af kommunegrænserne, så man kan komme hurtigt frem på cykel, når man vil cykle til jobbet eller studiet.

Yderligere syv supercykelstier er på vej, og de nyeste undersøgelser viser nu, at det er en god investering at satse på de trafikanter, der gerne vil cykle. Supercykelstierne har nemlig tiltrukket 23 procent flere cyklister, og op mod hver fjerde af dem har tidligere pendlet i bil. Det er godt for trængslen på vejene, for klimaet og for den enkeltes sundhed, lyder meldingerne.

FAKTA
Her er der supercykelstier:
  • Albertslund
  • Allerød
  • Farum
  • Frederikssund
  • Indre Ring
  • Ishøj
  • Ring 4
  • Værløse

Her har Vejdirektoratet bevilget penge til otte nye supercykelstier:
  • Farum - Allerødruten
  • Fasanvejsruten
  • Frederikssundruten forlængelse
  • Helsingørruten
  • Jyllingeruten
  • Københavnerruten
  • Roskilderuten
  • Ørestadsruten

Kilde: Supercykelstier.dk
Der cykles 11 kilometer hver vej

I gennemsnit pendler de cyklende trafikanter 11 kilometer hver vej til og fra arbejde, og på enkelte ruter tilbagelægger de knap 15 kilometer hver vej. Det er samme distance, som alle indbyggere i Region Hovedstaden i gennemsnit pendler til arbejde, og dermed er cyklen blevet et reelt pendleralternativ til bilen. Derfor er investeringer i gode forhold for cyklister nødvendige, mener borgmester i Allerød Kommune, Karsten Längerich (V):

- Det er en positiv udvikling, der viser, at investeringer i cykelinfrastruktur er en effektiv måde at flytte folk, og at pendlerne er villige til at skifte transportform og cykle rigtig langt, hvis forholdene er i orden. Vi ved, at borgerne og virksomhederne i Allerød Kommune ønsker bedre forhold for cyklister. Men disse lange strækninger er dyre at anlægge for en kommune med meget begrænsede budgetter. Derfor har det været afgørende med statslig medfinansiering, og det er det også fremadrettet, siger borgmesteren og han bakkes op af sin borgmesterkollega i Albertslund og formand for kommunerne i Hovedstaden, Steen Christiansen (A):

- Supercykelstier gør det nemmere at vælge cyklen. Og det er tilmed en værdifuld investering, der har veldokumenterede effekter. Hvis flere tog cyklen, ville vi både forbedre sundheden, spare på CO2-udledningen, mindske trængslen på vejene og altså give bedre plads til den nødvendige biltrafik. Supercykelstierne er en gevinst for alle, siger Steen Christiansen.

Teknik- og miljøborgmester: Brug flere penge

På Albertslundruten er antallet af cykelpendlere steget med 36 %, siden ruten blev indviet som supercykelsti i 2012. Af de nye pendlere er 10 % tidligere bilpendlere.

Da København døjer med store trængselsproblemer, og da der stadig er ti gange flere biler end cykler, som dagligt krydser kommunegrænsen til København, mener teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen (EL) at det er på tide, at Christiansborg får øjnene op for de positive resultater fra supercykelstierne:

- Tallene fra supercykelstierne viser netop, investeringerne i bedre cykelforhold giver pote, og at det tværkommunale samarbejde er med til at flytte pendlere fra bil til cykel. Vi mangler seriøse investeringer i cykelinfrastruktur og kollektiv trafik for at afhjælpe trængslen og vores biltrafikkens tunge klimaaftryk. Derfor er cykling heller ikke kun et kommunalt ansvar, det er et nationalt ansvar, siger Ninna Hedeager Olsen.

arrow Elcyklen giver ekstra fart på supercykelstien
26. marts 2019 kl. 03:50 Opdateret: kl. 21:02
arrow Hvad er en supercykelsti?
15. marts 2019 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40