28. marts 2020
Frøblandingen til faunastriberne indeholder Rødkløver, Cikorie, Kællingetand, Kornblomst, Røllike, Okseøje, Hjulkrone, Kornvalmue, Hvidkløver og Honningurt. Foto: Inge Christoffersen Holding
Frøblandingen til faunastriberne indeholder Rødkløver, Cikorie, Kællingetand, Kornblomst, Røllike, Okseøje, Hjulkrone, Kornvalmue, Hvidkløver og Honningurt. Foto: Inge Christoffersen Holding
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stribevis af hjælp til truede agerhøns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stribevis af hjælp til truede agerhøns
Nordsjælland - 26. marts 2020 kl. 19:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjællands Landboforening og de fire kommuner: Egedal, Fredensborg, Helsingør og Hillerød arbejder igen i år sammen om at skabe forbedrede forhold for agerhøns i agerlandet. Indsatsen er koncentreret om etablering af faunastriber på private arealer. Agerhønen er gået tilbage i Danmark og en faunastribe kan være det første skridt til at skabe bedre forhold for agerhøns i agerlandet.

- Tilbuddet om hjælp til etablering af faunastriber gør det let at hæve naturværdien og skabe gode og stabile levesteder for både insekter og dyr ude på markerne. Her på vores marker er antallet af agerhønseflokke steget, siden vi første gang etablerede faunastriber, fortæller landmand Inge Christoffersen Holding fra Freerslev, som har været med i projektet fra det første år.

Plads til flere

Projektet er iværksat i 2017 af Grønt Råd i Hillerød kommune. Projektet er et samarbejde mellem Nordsjællands Landboforening, Hillerød Kommune, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, og Danmarks Naturfredningsforening. Projektet er de efterfølgende år rullet ud, så det nu også omfatter Fredensborg, Helsingør og Egedal kommuner. Nordsjællands Landboforening ønsker at flere kommuner vil indgå i samarbejdet.

- Der indgår 10 forskellige planter i faunastriberne, og de er valgt ud fra et ønske om at skabe bedre betingelser for agerhøns. Agerhønen er tilknyttet agerlandet og arten kræver områder, hvor der er adgang til urtefrø, insekter og åben vegetation, og denne biotop skabes der netop med faunastriberne, forklarer formand for Nordsjællands Landboforening Lars Jonsson.

Lars Jonsson opfordrer samtidig til, at man også gør en indsats de steder på ejendommen, hvor der allerede er værdifulde og naturlige levesteder - det gavner både dyr, fugle og insekter.

Frist 1. april

Har man landbrugsjord i en af de fire kommuner, kan du få hjælp til etableringen af op til 2400 m2 faunastriber. Udgiften til faunastriberne deles mellem kommune og den til enkelte lodsejer, hvor kommunen betaler for frøblandingen, medens lodsejeren kun skal betale for såningen.

Hvis man er interesseret i at etablere faunastriber på sin ejendom, kan man tilmelde dig via www.nola.dk. Sidste frist for tilmelding er 1. april 2020.