17. juni 2019
Charlotte Riemer, Skibby, benyttede sig af tilbuddet om at brevstemme. Foto Jesper Sabroe
gallery icon

Se billedserie

Charlotte Riemer, Skibby, benyttede sig af tilbuddet om at brevstemme. Foto Jesper Sabroe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stemmer fra hospitalssengen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stemmer fra hospitalssengen
Nordsjælland - 22. maj 2019 kl. 16:35
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hele dagen onsdag havde de over 500 patienter på Nordsjællands Hospital i Hillerød og Frederikssund mulighed for at brevstemme til Europa-Parlamentsvalget, hvor stemmelokalerne ellers først åbner på søndag.

- Hvad enten man er indlagt på et hospital - eller sidder i fængsel - har man ret til at stemme, så ved hvert valg både til kommuner, regioner, Folketing og EU hjælper vi med at afholde valget, forklarer valgkoordinator Jeanne Lindberg, der til daglig arbejder i hospitalets administration, ligesom de 32 medarbejdere fordelt i 16 hold af to, som onsdag gik rundt på afdelingerne og ind på hver sengestue for at spørge patienterne, om de ønsker at stemme.

Hvis de - som Charlotte Riemer fra Skibby - ønsker at stemme, får de en stemmeseddel og en liste over kandidater til at støtte sig til. Stemmeseddelen kommer så i en blå konvolut, som lukkes, hvorefter den blå konvolut sammen med en følgeseddel kommes i en grøn konvolut, hvor patientens hjemkommune noteres på.

- Det er vores ansvar at spørge folk, om de vil stemme. Vi tjekker ikke om de er stemmeberettigede. Det er hjemkommunens opgave at tjekke, lige som de kontrollerer alle andre brevstemmer, fortklarer Hans Jørgen Jensen, der er på valghold med studentermedhjælp Freja Mortensen. Der skal altid være mindst to »tilforordnede« til stede, når en patient stemmer.

- Så kommer jeg din konvolut ned i den her boks, og så har du stemt, fortæller Hans Jørgen Jensen til en patient. Opgaven er lidt lettere denne gang, fordi de tunge kommunale træbokse, man tidligere gik rundt med, er erstattet af en handy lille gennemsigtig plastikboks med låg.

Dagen i går fik alle sengeliggende patienter besøg, mens oppegående patienter i dag har mulighed for at stemme på udvalgte steder på hospitalet.

- Valget lukker torsdag hos os, fordi stemmesedlerne skal sendes til patienternes hjemkommuner, forklarer Jeanne Lindberg.

Også valget til afholdes på samme vis med indsamling af stemmer tirsdag den 28. maj, og så kan oppegående patienter stemme frem til 31. maj.