24. september 2018
På fem år er antallet af akutte udrykninger steget med 39 procent. Det går ud over den tid, det tager ambulancen at komme ud til borgerne.
Foto: Allan Nørregaard
På fem år er antallet af akutte udrykninger steget med 39 procent. Det går ud over den tid, det tager ambulancen at komme ud til borgerne. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På trods af flere ambulancer er de langsommere fremme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På trods af flere ambulancer er de langsommere fremme
Nordsjælland - 19. august 2018 kl. 09:13
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er pres på ambulancerne i Region Hovedstaden.
På fem år er antallet af akutte udrykninger steget med 39 procent. Det går ud over den tid, det tager ambulancen at komme ud til borgerne. Det viser tal fra Region Hovedstaden.

I år tager det i gennemsnit ambulancen 36 sekunder mere at nå frem i forhold til 2017. Det bringer den meget tæt på grænsen på 13 minutter, som er den maksimale tid, en ambulance må være om at nå frem til en patient.

Det sker på trods af, at regionen har købt fire nye ambulancer for netop at nedsætte responstiden. De tre af dem er allerede ude at køre, men det har ikke fået responstiden til at falde. Tværtimod, siger lægelig chef i Hovedstadens Akutberedskabet, Peter Berlac.

- Indtil videre har de nye ambulancer ikke vist sig at løse vores udfordring. Men vi kigger hele tiden efter steder, vi kan optimere, siger han til P4 København.

Den stigende responstid vækker stor bekymring hos Danske Patienter og Hjerneskadeforeningen.

For det er kun de allermest akutte ambulanceudrykninger, der lige præcis overholder responstiden.
Det er fuldstændig uacceptabelt, mener formanden for Hjerneskadeforeningen, Morten Lorentzen.

- Det er utrygt at se, at responstiden for de akutte ambulancer stiger og nærmer sig den maksimale tid, som er blevet sat som mål. Det er livsvigtigt, at ambulancen kommer til tiden for patienter, der kan få en livsvarig hjerneskade, siger Morten Lorentzen til P4 København.

Han understreger, at det også er vigtigt, at regionen ikke overskrider responstiderne for de mindre akutte ambulancer.

- Responstiden er sat i verden, fordi man ved, at det er ekstremt vigtigt, at folk kommer hurtigt i behandling. Når de stiger, selvom regionen har købt nye ambulancer, så er der nogle andre ting, der er galt. Regionen skal leve op til de helt rimelige responstider, der er blevet sat. Så det her er en ommer, siger han.

Hos Danske Patienter er man heller ikke tilfreds. Her frygter man, at det kan blive meget værre, hvis ikke regionen sætter ind med det samme, siger formand Morten Freil.

- Det går den helt forkerte vej. Bag de lange responstider er der utrygge patienter, som skal hurtigt i behandling. I sidste ende kan det betyde dødsfald, hvis det er akut. Så stigningen i responstiden skal stoppes med det samme, siger han til P4 København.

Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt er også enig i, at der skal kigges efter alternative løsninger på problemet. Derfor mener han, at der kan gives taxa til de mindre akutte patienter i stedet for en ambulance.

- Folk kan få en taxabon, hvis de ikke er så syge. Selvfølgelig skal de ikke have en taxa, hvis de ligger med et hjerteanfald. Men hvis de ikke er så syge, så kan de få en taxa i stedet, siger han til P4 København.

Hos Hovedstadens Akutberedskab oplever man også, at der er rift om ambulancerne. De har et problem med at koordinere ambulancerne. Mange akutte ambulancer bliver bestilt af egen læge. Og når de bliver bestilt udenom 112 og akuttelefonen 1813, så er det svært, fortæller Peter Berlac.

- Hvis det kommer igennem 112 systemet eller akuttelefonen 1813, så har vi bedre styr på det. Men ambulancemissioner bestilt udenom, dem har vi ikke direkte indflydelse på. Så det er nok her, noget af løsningen ligger, siger han.

Responstiden på akutambulancer i Region Hovedstaden er det højeste siden 2013.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk