7. juni 2020
Borde og blomster står klar, men kunderne må kun købe mad som take-away på landets spisesteder. Foto Jens Wollesen
Borde og blomster står klar, men kunderne må kun købe mad som take-away på landets spisesteder. Foto Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødhjælp til trængte turisterhverv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødhjælp til trængte turisterhverv
Nordsjælland - 26. marts 2020 kl. 15:53
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Turistorganisationen VisitNordsjælland kigger nu mod det det danske marked i forhold til at redde sommerens feriebookninger og opfordrer samtidig til at støtte de lokale overnatningssteder, restauranter, attraktioner og butikker. VisitNordsjælland står også klar med gratis hjælp til virksomheder, der gerne vil hurtigt i gang med salg og markedsføring på de sociale medier.

arrow Læs også: Turismen tvunget i knæ

- Vi kan ikke bare sidde på vores hænder og se på, mens turisterhvervet bløder. Regeringen har givet erhvervet en kærkommen håndsrækning i form af hjælpepakker. Alligevel er konsekvenserne for turisterhvervet uoverskuelige og vil kunne mærkes hårdt og længe. Vi yder nødhjælp nu og her, men det er et meget lille plaster på såret. Det vil kræve en lang og sej indsats at komme tilbage til, hvor vi var før krisen, siger direktør for VisitNordsjælland Annette Sørensen

Fire medarbejdere i VisitNordsjælland har ryddet kalenderen, og er allerede nu i fuld gang med at hjælpe for eksempel restauranter, campingpladser, butikker, oplevelser og Bed & Breakfast med at blive synlige og få gang i handlen på steder som Instagram og Facebook.

Jesper Bækgaard, Markedsførings- og digital Forretningsudviklingschef i VisitNordsjælland, forklarer, at der er en række lavthængende frugter at hente.

- For eksempel at ens oplysninger på Google My Business om forretningens åbningstider, adresse og telefonnumre er korrekte. Vi vil genre hjælpe dem, som lige nu og her har brug for lidt starthjælp til at gå digitalt og få gang i salget, siger Jesper Bækgaard. Han mener nogle virksomheder skal ud i en hurtig omstilling, når de nu ikke kan trække kunder langvejs fra.

- Jeg tror de lokale medier, både trykte og digitale, kan spille en rolle her, fortæller han.

Fungerende formand for VisitNordsjælland, Per Frost Henriksen, forklarer, at det er en meget dramatisk situation for alle brancher, de lever af turismen.

- Der er brug for alle tiltag og pakker. Det ligner en lang periode og vil kunne mærkes for både store og små virksomheder. Med det her initiativ forsøger vi at holde lidt gang i det.

VisitNordsjællands direktør Annette Sørensen forsikrer, at det kun er i denne akutte periode, og at hensigten ikke er at tage brødet ud af munden på konsulentfirmaer.

- Det er en måde, hvorpå vi kan holde liv i så mange forretninger som muligt. DEt kan være restauranter der skal omstille til udelukkende takeawy, eller gårdbutikker, der gerne vil markedsføre sig selv, siger turistdirektøren, der også har en opfordring til alle, der overvejer deres ferier.

- Lad være med at aflys - men udskyd i stedet, Vi får ondt i maven, når folk aflyser i juni og juli. Erhvervet er ved at finde modeller, hvor man for eksempel er sikker på gratis afbestilling. Når det her slutter kan det være, at vi forsat ikke kan rejse ud i den store verden. Men så kan måske booke sommerhus herhjemme i tre uger - eller en spaweekend. Mange hoteller og feriesteder laver noget, hvor man nemt kan komme ud af aftalen igen, forklarer Annette Sørensen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?