20. oktober 2018
Aarstiderne er blandt de medvirkende i den fyldige omtale i Lonely Planet. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Aarstiderne er blandt de medvirkende i den fyldige omtale i Lonely Planet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lonely Planet viser en godbid af Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lonely Planet viser en godbid af Nordsjælland
Nordsjælland - 12. januar 2018 kl. 16:34
Af Palle Høj
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når rejsemagasinet Lonely Planet kommer på gaden næste gang, så bliver det med en ti sider lang rundrejse i Nordsjælland. Vægten i omtalen ligger på fødevarer og kan inspirere turister på besøg i København til tage en dag eller to ud af kalenderen og opsøge det mere originale i Nordsjælland frem for de allerede kendte turistattraktioner.

Det er en rigtig godbid, der bliver vist frem i et af verdens mest læste rejsemagasiner, siger Frederiksborg Amts Avis.

Lonely Planet Magazine besøgte Nordsjælland i sommeren 2017 i samarbejde med Visit Nordsjælland, der hjalp med at strikke den rigtige tur sammen.

- Tendensen er, at turisterne søger ud af storbyerne for netop at få de "lokale" oplevelser. Og I Nordsjælland kan vi give dem nogle andre madoplevelser, end de får i København. Her kan de se, hvor fødevarerne kommer fra og få hele fortællingen bag, selv plukke bær eller fange fisken til maden, siger Annette Sørensen, direktør i VisitNordsjælland til Frederiksborg Amts Avis.

Holdet fra Lonely Planet har således besøgt et bredt udsnit af fødevareproducenter i Nordsjælland og bl.a. snust til grøntsager hos Aarstiderne, klappet kødkvæg på Thorshøjgaard og plukket bær på Gundekildegård.

- Nordsjælland er fuld af inspirerende farmere, konstaterer Lonely Planet begejstret.

Også Restaurant Sletten, Peter Beier Chokolade og Kødsnedkeren er blandt de flere andre, der har haft besøg af Lonely Planet og optræder på de ti rigt illustrerede sider i magasinet, der indledes med en fisketur på Øresund.

Annette Sørensen er ikke i tvivl om betydningen af den fyldige omtale.

- Når større internationale medier besøger Nordsjælland og fortæller om vores attraktioner og seværdigheder, så kan vi se, at det får turisterne til at søge hertil, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk