23. februar 2020
Et tog tæller som forsinket, hvis det ankommer mere end to minutter og 59 sekunder efter planen. Desuden tæller togene med mange kunder i med større vægt, end tog der kører halvtomme ud på de små timer. Endelig tæller et aflyst tog også som et forsinket tog. Foto Allan Nørregaard
Et tog tæller som forsinket, hvis det ankommer mere end to minutter og 59 sekunder efter planen. Desuden tæller togene med mange kunder i med større vægt, end tog der kører halvtomme ud på de små timer. Endelig tæller et aflyst tog også som et forsinket tog. Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kystbanen kører bedre end længe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kystbanen kører bedre end længe
Nordsjælland - 21. januar 2020 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en kundepunktlighed på 86 procent kom kunderne på Kystbanen godt igennem december måned med den travle juletrafik. Målet er en punktlighed på minimum 83,4 procent, skriver DSB i en pressemeddelelse.

- Det glæder mig, at 86 procent af kunderne kom frem til tiden på Kystbanen i december måned, som med juletrafikken også er en måned med ekstra travlhed. Ved køreplansskiftet den 15. december lagde vi en ekstra buffer ind i køreplanen på et par minutter for at give systemet mere robusthed overfor for eksempel forsinkelser fra Sverige. Vi kan allerede nu se, at det har gavnet punktligheden, da den første måned med den nye køreplan har resulteret i en samlet kundepunktlighed på 88,6 procent. I den første måned med den nye køreplan har 90,4% af kunderne været fremme til tiden i retning fra Helsingør mod Københavns Hovedbanegård, mens 86,5% af kunderne i modsatte retning var fremme indenfor tre minutter, siger Informationschef i DSB, Tony Bispeskov

I morgen- og eftermiddagsmyldretiden endte kundepunktligheden på henholdsvis 85,7 og 83,1 procent. Overordnet set for hele Kystbanen endte punktligheden på 78,5 procent for hele 2019.

Decembertallene modtages med glæde af talsmand for Pendlerklubben Kystbanen, Peter Langford.

- Det er første gang i lang tid, at kystbanen er over måltallene, så jeg er da glad på pendlernes vegne, siger pendlertalsmanden, der gerne vil se på den lidt længere bane, om målopfyldelsen er et tilfælde - eller en konsekvens af DSBs tiltag.

Tony Bispeskov fortæller, at der generelt er togene fra Sverige, som volder problemer.

- Trenden har hele året været, at vi kører fint og fornuftigt i sydgående, men kundernes samlede oplevelse trækkes ned af driften fra Sverige, hvor der ofte opstår forsinkelser. Vi har således levet op til punktligheden i sydgående retning i 10 ud af 12 måneder sidste år. Omvendt er det med december-tallene første gang siden marts 2019, at vi opfylder mållet for de nordgående tog, siger han.

Fra 15. december er der lagt lidt ekstra tid ind i kystbanens køreplan, ligesom myldretidstogene nu springer Snekkersten over for i stedet at standse på Hellerup station.

- Vi er nødsaget til at tage højde for forsinkelser fra Sverige, og vi er i dialog med Skånetrafikken for at få det ned på et acceptabelt niveau. De ekstra minutter er godt for at opfylde måltallene, men omvendt er det dyrere for os i tog og mandskab, ligesom det for kunderne giver ekstra rejsetid, siger han.