14. august 2020
Nationalpark Kongerns Nordsjælland betyder også, at der kommer flere lysåbne områder i Gribskov. Her en af de gamle vange ned mod Esrum Sø, som i dag afgræsses af ponyer. Foto Jesper Sabroe
Nationalpark Kongerns Nordsjælland betyder også, at der kommer flere lysåbne områder i Gribskov. Her en af de gamle vange ned mod Esrum Sø, som i dag afgræsses af ponyer. Foto Jesper Sabroe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kongeplan er nu vedtaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kongeplan er nu vedtaget
Nordsjælland - 03. juli 2020 kl. 14:36
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nationalparkfondens bestyrelse har på et bestyrelsesmøde enstemmigt vedtaget nationalparkens første plan for, hvordan nationalparken skal udvikles i de kommende seks år.

Nationalparkplan 2020-2026 bygger på mange af de forslag, som borgere, foreninger og kommuner har bidraget med under planens tilblivelse.

I de næste seks år vil bestyrelsen vægte naturprojekter højest, og områdets særlige historie gør, at også kulturhistoriske projekter vil blive vægtet højt. Der vil dog også blive gennemført projekter inden for friluftsliv, geologi, landskab, formidling, undervisning, forskning, lokalsamfund, erhverv og turisme.

Alle indsatser, som beskrives i planen, vil blive realiseret gennem dialog, samarbejde og frivillige aftaler.

I sidste øjeblik er et afsnit om en kommende naturnationalpark blevet tilføjet planen: » Et fertal i Folketinget har i 2020 besluttet, at 1.100 ha i Gribskov skal udlægges som naturnationalpark. Arealet skal hegnes og helårsgræsses. Det må forventes, at det vil tage en vis tid, før den ændrede skovdrift kommer til udtryk i større biologisk mangfoldighed i form af flere insekter, svampe, flagermus, fugle mm.«

- Det er en stor glæde for bestyrelsen og for alle dem, der i årevis har arbejdet ihærdigt for en nationalpark i Nordsjælland, at vi nu står med vores første nationalparkplan. Der har været en utrolig opbakning til vores arbejde med planen, og vi har modtaget mange gode forslag fra lokalsamfundet og lokale foreninger, som vi har taget med i planen. Efter sommerferien glæder vi os til at gå i gang med at realisere planen, så områdets særlige natur og historie kan blive styrket yderligere og formidlet til glæde for de besøgende og lokalsamfundet, fortæller Carl Bruun, bestyrelsesformand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Nationalparkplanen kan læses på Nationalpark Kongernes Nordsjællands hjemmeside. Her finder man også det tilhørende materiale, herunder bekendtgørelse af offentliggørelsen inklusiv klagevejledning. Der er en fire ugers klagefrist. Planen kan alene påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, herunder om planens tilvejebringelse, det vil sige procedurer, miljørapport med videre. En klage har ikke opsættende virkning, hvilket betyder at arbejdet med at gennemføre planen kan påbegyndes, uafhængigt af eventuelle klager.

Planen gøres klar til trykning og sendes efter sommerferien ud til lodsejerne i nationalparken.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?