Glem ikke supersygehus i kommende trafikaftale

<p>En udvidelse af Overdrevsvej til fire spor fra Hillerødmotorvejen østpå til det kommende hospital i Hillerød ny Favrholm-bydel vil indgå i de kommende politiske forhandlinger om en aftale, der skal udstikke de fremtidige trafikinvesteringer frem til 2035. Det siger den konservative transportordfører Niels Flemming Hansen, der torsdag var med sine to nordsjællandske partifæller og folketingskollegaer, Mette Abildgaard og Birgitte Bergmann på rundtur i Nordsjælland for at tale infrastruktur med det lokale erhvervsliv.</p>