19. oktober 2018
Chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis Palle Høj og netværksfacilitator og skribent i avisen Mette Dahl Juelner fra konsulentvirksomheden BizBuddy har udviklet et nyt erhvervsledernetværk med en LæseLounge som omdrejningspunkt. Foto: Kenn Thomsen
Chefredaktør på Frederiksborg Amts Avis Palle Høj og netværksfacilitator og skribent i avisen Mette Dahl Juelner fra konsulentvirksomheden BizBuddy har udviklet et nyt erhvervsledernetværk med en LæseLounge som omdrejningspunkt. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frederiksborg Amts Avis indbyder til nyt erhvervsnetværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frederiksborg Amts Avis indbyder til nyt erhvervsnetværk
Nordsjælland - 15. maj 2018 kl. 11:52
Af Henrik Helmer Petersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er du klar til at blive udfordret og opdateret på din virksomheds strategiske og kommercielle potentiale? Er du frisk på at læse fire nye og spændende fagbøger?

Vil du møde forfatterne og skabe nye relationer? Og er du åben for nye indspark og metoder?

Sådan lyder ordene i den åbne invitation, som Frederiksborg Amts Avis' chefredaktør Palle Høj og netværksfacilitator og skribent i avisen Mette Dahl Juelner fra konsulentvirksomheden BizBuddy giver erhvervslivet i Nordsjælland.

Avisen har sammen med BizBuddy udviklet et nyt og spændende erhvervsnetværk hovedsageligt for ledere, og omdrejningspunktet er en LæseLounge.

25 ledere mødes fire gange over et år, første gang i august, og hver gang har medlemmerne af netværket læst en nøje udvalgt ny fagbog. Det kan være om ledelse, strategi, markedsføring, kommunikation og andet. Som medlem af netværket bliver man på den vis ikke bare en del af et professionelt faciliteret netværk, man læser også - og bliver udfordret af nye fagbøger. Man møder dertil nogle af de spændende forfattere og meningsdannere.

Netværket mødes i Frederiksborg Amts Avis' bladhus på Slotsgade 1 i Hillerød. Chefredaktør Palle Høj er husvært og deltager selv som læser af bøgerne, mens Mette Dahl Juelner fra virksomheden BizBuddy er facilitator.

- Der findes andre og også udmærkede netværk i Nordsjælland. Det er det, at vi mødes om ny spændende faglitteratur i LæseLoungen, der adskiller netværket fra andre netværk. Som det sker, når mennesker mødes, skabes der nye relationer. Snakken falder på andre ting. På den måde vil medlemmer af vores nye netværk, LæseLoungen helt sikkert også træffe nye potentielle forretningsforbindelser og få ny input over en bred vifte, siger Palle Høj.

Mette Dahl Juelner supplerer:
- Kendetegnet for vores nye eksklusive netværk er også, at vi udelukkende mødes fire gange - hvert møde med nogle måneders mellemrum. På den måde er det også lidt mere enkelt og en ideel anledning til at få læst fire nye bøger, blive udfordret forretningsmæssigt og møde nye potentielle forretningsforbindelser.

De første deltagere har allerede tilmeldt sig netværket, og en af dem er Anette Kirkeby, afdelingsdirektør i Jyske Bank i Helsingør. Hun har tilmeldt sig, netop fordi netværket kombinerer det at læse nye businessorienterede fagbøger med det at mødes 25 ledere.

- Som direktør i Jyske Bank i Helsingør har jeg travlt i det daglige, og det er ikke altid, jeg får læst ny spændende faglitteratur. Her er en oplagt chance til at forpligtige sig til det, samtidig med at jeg møder andre nordsjællandske ledere. Jeg glæder mig til det første møde.

- At vi udelukkende mødes hver tredje måned, fire gange i alt, passer mig godt. Så binder jeg mig ikke til mere, end jeg ved, jeg har tid til, tilføjer Anette Kirkeby.

Netværksmødet varer hver gang to timer. Efter de to timers faciliteret møde er der forplejning, og der kan netværkes. Prisen for deltagelse er 6200 kroner eksklusiv moms, og tilmelding sker til Mette Dahl Juelser på mdj@bizbuddy.dk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk