
Både på landsplan og på Sjælland var der flere dræbte i trafikken sidste år end året før. På landsplan blev 199 dræbt sidste år, mod 171 i 2018. Og i de 11 nordsjællandske kommuner steg antallet dræbte fra 9 til 17.
I Region Sjællands 17 kommuner er stigningen lidt mindre - fra 28 trafikdræbte i 2018 til 32 trafikdræbte i 2019.
Ser man over de eneste 11 år fra 2009-2019, så dræbes hvert år 205 mennesker i trafikken, viser tal fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort 2019-tallene for dræbte og tilskadekomne i trafikken frem.
- Høje-Taastrup 13, Ishøj 6, Vallensbæk 3, Greve 5. Køge 35, Lejre 11, Roskilde 39, Solrød 10, Faxe 20, Ringsted 17
- Holbæk 26, Odsherred 27, Kalundborg 25, Næstved 21, Slagelse 36, Sorø 24, Stevns 9, Vordingborg 27, Lolland 22, Guldborgsund 32
- Allerød 9, Egedal 16, Fredensborg 11, Frederikssund 17, Furesø 7, Gribskov 15, Halsnæs 11, Helsingør 15, Hillerød 19, Hørsholm 2, Rudersdal 14
- Vi har dog sammenlignet med tidligere et langt lavere antal dræbte i trafikken, end hvis vi går tilbage i tiden. I årene frem mod 2010 lå det årlige antal dræbte og svingede omkring de 400, altså næsten dobbelt så højt, siger Jesper Søndergaard Hemmingsen, specialkonsulent i Rådet for sikker Trafik.
Han tilskriver nedgangen sikrere biler og en generel adfærdsændring hos danskerne.
- Hr. og fru Danmark er blevet meget bedre til ikke at drikke og køre bil. Ser vi på de, der bliver noteret, så finder vi de unge, der går meget i byen, og vi finder folk med et decideret alkoholproblem, siger han.
I Nordsjælland er der stor forskel i antal trafikdræbte. Flest - 19 - er fra 2009-2019 dræbt i trafikken i Hillerød, mens tallet for Hørsholm er to.
Hørsholm-borgmester Morten Slotved (K) glæder sig over det lave tal i kommunen.
- Jeg tilskriver det især dialogen med borgerne om trafik og sikring af kommunens skoleveje, siger han.
Ser man på antallet af trafikdræbte de seneste 10 år i kommunerne i Region Sjælland samt Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, har trafikken 2009-2019 kostet flest liv i Roskilde, 39, tæt fulgt af Slagelse, 36, og Køge, 35.
Færrest er trafikdræbt i Vallensbæk, 3, og Greve, 5.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her