20. september 2019
Mette Poulsen
gallery icon

Se billedserie

Mette Poulsen
Foto: Ea Schausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Europa-kandidaterne i Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Europa-kandidaterne i Nordsjælland
Opdateret 25. maj 2019 kl. 10:56
Nordsjælland - 25. maj 2019 kl. 10:51
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til Europa-Parlamentsvalg er der modsat Folketingsvalg kun én valgkreds. Man kan derfor frit stemme på alle kandidater, der er opstillet i Danmark. Frederiksborg Amts Avis har gennemgået kandidatlisten for at finde frem til de kandidater, der bor i Nordsjælland.

arrow Læs også: Her er dine spidskandidater til Europa-valget
Socialdemokratiet

Mette Poulsen, 44 år bor i Nærum, hvor hun er 1. suppleant til Rudersdal kommunalbestyrelse. Hun har været medlem af partiet i 25 år og er fagligt aktiv i HK. Hun arbejder som privatansat salgssupporter og kundeservicemedarbejder hos Molly Marais. Gift og har tre børn i alderen 11-19 år.

Radikale

Camilla Kampmann, Helsingør, meldte sig ind i Radikal Ungdom og var formand for RU i NOrdsjælland, mesn hun gik på Espergærde Gymnasium. Hun har arbejdet 25 år i IT branchen, sidst som global Vice President for Oracle, ligesom hun har siddet i ni år i bestyrelsen for DI digital - og i AIG Europe hovedbestyrelse siden 2013. Hun er uddannet Cand.merc.jur og har en eMBA. I 2018 stiftede hunjeg et nyt konsulenthus, som skal hjælpe europæiske virksomheder med at blive mere bæredygtig.

Konservative

Thomas von Jessen, Fredensborg, er 59 år, gift og far til to voksne drenge. Han er lektor på Gammel Hellerup Gymnasium med fagene historie, tysk og musik, og er tillige uddannet organist og vikarierer af og til også i kommunens kirker, Han har i 15 år været aktiv i politik og blandt andet været byrådsmedlem i Fredensborg, folketingskandidat og kandidat til amtsrådet.

Socialistisk Folkeparti

Peter Westermann, Hillerød. Peter Westermann, 33 år, sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden. Han underviser på Grundtvigs Højskole i Hillerød og har senest sammen med SFs finansordfører Lisbeth Bech Poulsen skrevet bogen Oprør for fremtiden - manifest for frihed og fællesskab midt i en tech-tid. Han har været næstformand i SF.

Liberal Alliance

Charlotte Bie er byrådsmedlem i Fredensborg. Hun blev valgt ind i 2013 for Venstre men skiftede før kommunalvalget i 2017 til Liberal Alliance, hvor hun også blev indvalgt. Til daglig arbejder Charlotte Bie som skoleder for privatskolen Per Gyrum Skolen i Nivå.

Folkebevægelsen mod EU

Erik Bach, 59 år, er togfører og bor i Vejby i Gribskov kommune. Han er tidligere SF'er og har stillet op ved to folketingsvalg for partiet, dog uden at blive valgt ind. Han har siddet i SF's hovedbestyrelse, men meldet sig ud af partiet, da han som neste hovedbetyrelsesmeldme var modstander af Lissabon-traktaten. Siden har han stillet op for henholdsvis Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EUved valgene i 2009 og 2014.

Hedvig Vestergaard, Helsingør. 70 år. Hun er uddannet økonom fra Aarhus Universitet i 1975 og har blandt andet været seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, afdelingen for By, Bolig og Ejendom

Hun er medlem af bestyrelsen for Agenda 21 i Helsingør og ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk. Derudover er hun Folketingskandidat for Radikale Venstre i Svendborg-Langelands-kredsen

Dansk Folkeparti

Studerende Tobias Weische, Frederikssund. Han er politisk Landsnæstformand i Dansk Folkepartis Ungdom og tidligere Lokalformand i DFU Nordsjælland. Student fra Frederikssund Gymnasium

Venstre

Økonom Kim Valentin, 56 år, er tidligere borgmester i Gribskov, samt ejer og adm direktør i Finanshuset i Fredensborg. Han er folketingskandidat i Ballerup-kredsen og sidder i Gribskov byråd.

Alternativet

Susan Kjeldgaard, Gilleleje. Hun er folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds og har været byrådsmedlem i Gribskov Kommune fra 2010 til 2017 - valgt for Socialdemokratiet. Hun er 58 år, er gift og har to børn.

Susan Kjeldgaard er oprindeligt uddannet sekretær, men hun har siden uddannet sig som idrætslærer samt psykoterapeut og konfliktmægler.

Civilingeniør Esben Ingerslev, Helsinge. Har arbejdet med udvikling, produktion, kvalitet og markedsføring i danske industrivirksomheder - i mange år hos Novo Nordisk i Danmark. I sin fritid passer han et økologisk landbrug og en økologisk gårdbutik i Helsinge med sin familie. Han er født i den fransktalende del af Belgien med dansk og fransk som modersmål.

arrow Her er dine Sjællands-kandidater til Europa-valget
25. maj 2019 kl. 07:38 Opdateret: kl. 22:38
arrow A - Jeppe Kofod
25. maj 2019 kl. 06:35 Opdateret: kl. 22:18
arrow B - Morten Helveg Petersen
25. maj 2019 kl. 06:34 Opdateret: kl. 22:25