21. oktober 2019
Gennem 30 år har en Gilleleje-fiskerfamilie haft kontrakt på fiskeriet på Arresø. Med udgangen af året er det slut.Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Gennem 30 år har en Gilleleje-fiskerfamilie haft kontrakt på fiskeriet på Arresø. Med udgangen af året er det slut.Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 30 år: Snart er det slut med erhvervsfiskeri på Arresø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 30 år: Snart er det slut med erhvervsfiskeri på Arresø
Nordsjælland - 09. juli 2019 kl. 09:49
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved årsskiftet er det slut med erhvervsfiskeri på Danmarks største sø. Naturstyrelsen Nordsjælland har besluttet ikke at forlænge kontrakten med den fiskerfamlie fra Gilleleje, der gennem de seneste 30 år har levet af at fiske især sandart og ål i søen.

- Et af de bærende elementer i kontrakten er ålefiskeriet. Og vores vurdering er, at når den europæiske ålebestand har det dårligt, og søen samtidig bliver nationalpark, så synes vi ikke, fiskeriet kan opretholdes, siger specialkonsulent Jan Kidholm Christensen, der er stedfortræder for skovrideren.

De seneste år har den enlige erhvervsfiskerbåd landet tre-fem ton ål årligt, samt sandart, som også er en værdifuld spisefisk. Men fangsten af sandart varierer meget fra år til år, fortæller Jan Kidholm Christensen.

- Vi laver ikke noget nyt udbud. De fiskere, som har kontrakten nu, og som vi har været meget glade for at samarbejde med, har haft kontrakten gennem 30 år inklusive forlængelser. Og vi er pålagt, at vi skal teste markedet en gang imellem. Et eventuelt nyt udbud på sandart-fiskeriet kommer kun til at gælde i de gode år. Men som udgangspunkt så er der fra næste år kun lystfiskeri på søen, siger han.

Der har været erhvervsfiskeri på Arresø gennem århundreder, så stoppet har rejst øjenbryn i lokalområdet.

- Det er Naturstyrelsen, der bestemmer. Set fra en kulturhistorisk synsvinkel, så har der været fiskeri på søen i hvert fald siden Frederiksværk blev dannet. Frederiksværk Åleeksport var kendt i hele landet. Men er ålen truet, og så kommer det nok før kulturhistorien, siger museumsleder Frank Allan Rasmussen, Industrimuseet Frederiks Værk.