3. juli 2020
Antallet af dræbte i trafikken i Nordsjælland er steget fra ni i 2018 til hele 20 i 2019, hvor Nordsjællands Politi samtidig trak færdselsafdelingen væk fra vejene. Billedet er fra den 12. november 2019 på Isterødvejen ved Hillerød, hvor en 45-årig mand mistede livet. Foto: Allan Andersen
Antallet af dræbte i trafikken i Nordsjælland er steget fra ni i 2018 til hele 20 i 2019, hvor Nordsjællands Politi samtidig trak færdselsafdelingen væk fra vejene. Billedet er fra den 12. november 2019 på Isterødvejen ved Hillerød, hvor en 45-årig mand mistede livet. Foto: Allan Andersen
Foto: ALLAN ANDERSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dødstal på vejene eksploderet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dødstal på vejene eksploderet
Opdateret 11. januar 2020 kl. 10:54
Nordsjælland - 11. januar 2020 kl. 10:40
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2019 har været et blodigt år på de nordsjællandske veje. 20 mennesker har mistet livet i trafikken, og det er mere end dobbelt så mange som året forinden, hvor dødstallet var ni.

Det viser statistik fra Nordsjællands Politi, som Frederiksborg Amts Avis har fået indsigt i.

arrow Læs også: Uopmærksomhed er en dræber

Avisen har talt med flere erfarne færdselsbetjente, og de er frustrerede. I en god del af 2019 har de været prioriteret ud til andre opgaver end færdsel. De har blandt andet skulle løse overvågningsopgaver og sørge for grænsekontrol.

Politiinspektør og leder af operationslinjen i Nordsjællands Politi, Freddy Bech Jensen, siger:

- 20 trafikdræbte på et år er alarmerende, og jeg forstår godt frustrationerne fra de erfarne færdselsbetjente. Men i Nordsjællands Politi er vi nødt til at prioritere ressourcerne, og det har vi gjort helt bevidst. For nogle år siden var der fokus på trafikken, og derfor havde vi et meget højt kontroltryk på vejene. I 2019 har fokus været på andre ting, og derfor har vi trukket ekstra ressourcer fra blandt andet færdselsafdelingen til at løse disse opgaver.

Freddy Bech Jensen understreger i samme åndedrag, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem kontroltrykket og antallet af trafikdræbte.

Flertallet af dødsulykkerne er sket på grund af uopmærksomhed i trafikken. Til det siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik:

- Det er bekymrende. Man skal køre bil, når man kører bil. Derudover er det sådan, at når kontroltrykket fra politiet er vigende, så afspejler det sig i trafikken. De mange dødsfald bør derfor få nogle alarmklokker til at ringe, lyder det fra Mogens Kjærgaard Møller i Frederiksborg Amts Avis.

arrow De 20 dødsulykker i Nordsjælland i 2019
11. januar 2020 kl. 06:35 Opdateret: kl. 15:41
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?