18. september 2019
Området ved Stenholt og Møllekrogen syd for Esrum sø er et af de områder, som skal beskyttes bedre med en ny fredning, mener DN og Hillerød kommune Foto Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Området ved Stenholt og Møllekrogen syd for Esrum sø er et af de områder, som skal beskyttes bedre med en ny fredning, mener DN og Hillerød kommune Foto Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DN foreslår at ny søsti skal være forbeholdt gående

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DN foreslår at ny søsti skal være forbeholdt gående
Nordsjælland - 23. august 2019 kl. 04:00
Af Jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordsjælland: Der er så vidt vides ingen uhyggelige monstre eller Loch Ness uhyrer i Esrum sø, selvom søen er Danmarks næststørste og mest vandrige. Til gengæld tegner der sig et omrids af et uhyre til lands, som kan skræmme livet af mangen en lodsejer. Nemlig tanken om at de ni kilometer nye stier, der skal gøre det muligt at komme rundt om Esrum sø uden at skulle ty til smalle og trafikerede lokalveje på østsiden af søen, vil virke som en magnet på vilde mountainbike-ryttere.

I hvert fald blev mountainbikes nævnt flere gange på onsdagens indledende fredningsmøde på Nødebo kro, hvor Danmarks Naturfredningsforening gennemgik det forslag, som de har fremsat med Hillerød kommune som medstiller. Både i pausen på kroens terrasse og i salen lød det bekymrede ord om især mountainbike-cyklister.

70-80 borgere kunne høre fredningsmedarbejder Kaare Christensen, DN, fortælle, at forslaget, som det ligger nu, rummer en sti kun for gående.

- Oprindeligt var vores tanke en kombineret gang-cykelsti, men det har vi nedskaleret, så der bliver forbud mod at cykle på stien. Det vil give mindre brug af stierne, og man vil forhåbentlig ikke møde hujende mountain-bikere, fortalte han og forklarede, at de ni kilometer ny sti, som foreslås, bliver to meter bredde og er tænkt som naturstier, der tilpasses natur og landskab. De skal have en fast bund men ikke asfalteres.

Dog kan man ikke helt udelukke, at stien - eller dele af den - vil kunne bruges at cyklister på et senere tidspunkt.

- Kommunerne, der skal overtage vedligeholdelsen af stierne, kan efterfølgende bestemme, at stien skal opskaleres, så den også kan bruges af cyklister - hvis blot det ikke kræver en udvidelse af stien, forklarede han.

Tankerne om en sti hele vejen rundt om Esrum Sø har været fremme før. Den er skrevet ind i både fingerplanen for Hovedstadsregionen og i kommuneplanerne for Helsingør, Fredensborg, Gribskov og Hillerød, der alle grænser op til søen.

Fredningsmødet i går var første mulighed for at kommentere forslaget, og der kom også kritiske kommentarer fra statens side i form af landinspektør Jørgen Heinemeier, Miljøstyrelsen.

- Miljøministeriet mener, at det er forkert at udelukke cyklister. Der er en generel regel for denne type rekreative stier, at hvis den er egnet til at cykle på, så må man også cykle der. Der er ingen særlige omstændigheder, som taler for at cykler ikke må benytte stien. I forslaget vil den samlede strækning rundt om Esrum sø på nye og gamle stier udgøre en tur på 25 kilometer. Det er nok lige langt nok til en gåtur, men på cykel er det en realistisk tur at tage. Hvis man vil lave en overordnet rekreativ sti, som den der er angivet i fingerplanen, så er det en kombineret sti, vi taler om, sagde han på mødet.