19. juni 2021
En fremtidig »plan for risikobaseret dimensionering« af Nordsjællands Brandvæsen åbner op for flere fastansatte brandfolk. Foto: Lars Sandager Ramlow
En fremtidig »plan for risikobaseret dimensionering« af Nordsjællands Brandvæsen åbner op for flere fastansatte brandfolk. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brandvæsen rykker for sent ud fire ud af ti gange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brandvæsen rykker for sent ud fire ud af ti gange
Nordsjælland - 11. maj 2021 kl. 12:28
Af Jesper Sabroe

Nordsjællands Brandvæsen kan ikke overholde kravet om, at førsteudrykningen til et skadested skal afgå fra brandstationen inden for fem minutter, efter beredskabet har modtag alarmen fra alarmcentralen.

Således afgår 37 procent af Nordsjællands Brandvæsens udrykninger senere end de fem minutter efter modtagelsen af alarmen. Nu vil man fastansætte ekstra brandfolk for at løse problemet.

De forsinkede udrykninger betyder, at et betydeligt antal udrykninger ikke når frem til tættere bebyggelse inden for de 10 minutter, der er fastsat som servicemål i den risikobaserede dimensionering for Nordsjællands Brandvæsen.

Det fremgår af referatet fra det seneste møde i Beredskabskommissionen for Nordsjælland Brandvæsen

- Vi har et deltidsberedskab, hvor folk har andet arbejde. De skal slippe, hvad de har i hænderne, for at møde ind på stationen ved en alarm, og det er det, der giver udfordringen for os og for andre beredskaber. På landsplan mangler cirka 400 deltidsbrandfolk. Det er ikke en ny problematik, men noget man har diskuteret gennem flere år, siger beredskabsdirektør Lars Rosenwanger, Nordsjællands Brandvæsen.

Problemet er især akut i dagtimerne på hverdage, hvor hyppigheden af alarmer også er størst. Cirka 44 procent af alle udrykninger sker på hverdage fra klokken 7 til 17

- Derfor ønsker vi, og det har Beredskabskommissionen nikket ja til, at vi går videre med at fastansætte to brandfolk til stationen i Hørsholm og to til stationen i Birkerød, således at halvdelen af mandskabet til det første udrykningskøretøj allerede er på stationen. På den måde kan vi komme hurtigere af sted, og dermed også i højere grad nå frem inden for de tidsgrænser, der er fastsat, siger han.

Løsningen vil kunne tages i brug fra januar 2022, oplyser Lars Rosenwanger.

Vurderingen er, at denne løsning vil give hurtigere afgang i cirka 21 procent af alle udrykninger og medføre en forbedring for cirka 225 udrykninger.

- Forslaget er stadig i proces, planen er, at Beredskabskommissionen kan tage endelig stilling til et færdigt forslag til juni, siger Lars Rosenwanger.

Nordsjællands Brandvæsen har også undersøgt muligheden for at indgå en aftale med Beredskab Øst om at dække de cirka 10.000 indbyggere i Holte-området fra brandstationen i Lyngby. Det vil både sikre overholdelse af kravet, om at det er nærmeste brandudrykningskøretøj uanset kommune- og beredskabsgrænser, der sendes af sted, samt give hurtigere udrykninger.

Men den aftale med Beredskab Øst vil koste 1,9 millioner kroner om året for de i snit 50 årlige udrykninger til området.

Den valgte model med at fastansætte fire brandfolk vil koste 2,3 mio. kr. om året. Men vurderes at være mere robust i forhold til det samlede beredskab.

Forslaget vil, sammen med en række andre, mindre ændringer, give Nordsjællands Beredskabs fire ejerkommuner, Allerød, Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg, en prisstigning på godt 10 procent i betalingen til Nordsjællands Brandvæsen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?