22. oktober 2018
Billedet her er taget ved Furesøen på et tidspunkt, hvor søen var fri for alger. I øjeblikket skal man dog undgå at bade ved flere søer, fordi der kan forekomme giftige alger, hvilket blandt andet er tilfældet i Furesøen. Foto: Allan Nørregaard
Billedet her er taget ved Furesøen på et tidspunkt, hvor søen var fri for alger. I øjeblikket skal man dog undgå at bade ved flere søer, fordi der kan forekomme giftige alger, hvilket blandt andet er tilfældet i Furesøen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Badning frarådes flere steder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Badning frarådes flere steder
Nordsjælland - 17. juli 2018 kl. 10:28
Af Joram G. Menzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Badning frarådes i flere søer i eksempelvis Rudersdal Kommune, hvor det varme sommervejr betyder en opblomstring af de giftige blågrønne alger. På Rudersdal Kommunes hjemmeside fremgår det således, at man ikke bør bade ved badestedet ved Birkerød Roklub, i Kinabugten i Furesøen, ved badeanlægget ved Holte Roklub og ved Sjælsø Strand ved Eskemose Skov.

- Hvis man går ud til de steder og kigger ned i vandet, kan man ikke se særlig langt ned i vandet, og det er på grund af blågrønne alger, som kan være giftige for mennesker, siger Sissel Olesen, der er biolog i Rudersdal Kommune.

Bader man i vandet, kan det ifølge biologen resultere i udslæt på huden, som kan give irritation og kløe, og hvis man kommer til at drikke vandet, kan det - alt afhængig af mængden - resultere i opkast og diarré. Dyr kan ligeledes blive syge af vandet, og de har også en tendens til at drikke af det giftige vand.

- Dyrene drikker jo mere af vandet, når de bader, end vi gør, så dem skal man også holde ude. Derudover sætter algerne sig i pelsen, som dyrene så efterfølgende slikker, og så kan de også blive syge, siger Sissel Olesen, der anbefaler, at man holder sig opdateret på hjemmesiderne tilhørende de kommuner, hvor man gerne vil bade, ligesom man for status på badevandet ved kysten kan søge information på badevand.dk, som også findes som en app.

Hvis man gerne vil afkøles i sommervarmen, er det ifølge Sissel Olesen sikkert at tage ud til kysterne. Biologen oplyser, at der ikke er noget underligt i opblomstringen af de blågrønne alger på nuværende tidspunkt.

- Opblomstringen er måske opstået lidt tidligere i år, fordi det er så varmt, men det er ikke unormalt, at der kommer mange blågrønne alger i juli og august. Så snart vandet er varmt, og der er masser af sollys og rigeligt med næringsstoffer, som der er i eksempelvis Furesøen, så kan man også forvente fremkomst af blågrønne alger, siger Sissel Olesen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk