16. maj 2021
Jens Vang og hans ruhårede hønsehund »Indie« - opkaldt efter Indiana Jones - på den strækning nord for Skovskolen i Nødebo, som han frygter bliver et hotspot for trafikpåkørsler af vildt. Plasticposen er hængt op af en bilist, der har påkørt en hjort, for at markere, hvorfra hunden kan få fært. Foto Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Jens Vang og hans ruhårede hønsehund »Indie« - opkaldt efter Indiana Jones - på den strækning nord for Skovskolen i Nødebo, som han frygter bliver et hotspot for trafikpåkørsler af vildt. Plasticposen er hængt op af en bilist, der har påkørt en hjort, for at markere, hvorfra hunden kan få fært. Foto Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advarsel: Hegn ved veje en dødsfælde for hjortevildt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advarsel: Hegn ved veje en dødsfælde for hjortevildt
Nordsjælland - 22. marts 2021 kl. 12:00
Af Jesper Sabroe

I 15 år var Jens Vang, Græsted, på udkald med sine hunde, schweiss-hunde trænet i at opspore såret hjortevildt.

Vejene i og omkring Gribskov er kendetegnet ved en høj hyppighed af vildtpåkørsler fra biler - dertil kommer lokalbanens tog, der skærer gennem skoven. Jens Vang er mange aftenener og nætter kaldt ud af Falck eller Dyrenes beskyttelse for at spore og aflive påkørte hjorte.

I dag er det syv år siden, han stoppede som schweiss-hundefører, men han undrer sig alligevel, da han så indtegningerne af grænserne for den foreslåede Naturnationalpark.

arrow Læs også: Guider skal vise vejen frem i Nationalparken

Hegnet skal mod øst følge Gillelejevejen startende cirka 300 meter nord for Skovskolen i Nødebo, indtil det møder Frederiksværkvejen i nord, hvorfra det løber mod vest langs med Frederiksværkvejen indtil Mårum Trinbræt, hvor det knækker mod sydvest og følger jernbanelinjen til Kagerup Station.

Herfra følger hegnet jernbanelinjen mod Hillerød cirka 3 kilometer, hvorefter det knækker mod nordøst, indtil det møder sit startsted nord for Skovskolen i Nødebo.

Hotspots

- Det giver en femkant, hvor fire af siderne enten er det offentlige vejnet eller jernbane. Hjortevildtet, som befinder sig uden for naturnationalparken, vil få afbrudt deres normale vandreruter ,og kombinationen af hegn og vej/jernbane lige op ad hinanden er en ren dødsfælde for vildtet, fordi de ikke kan komme videre men måske søger tilbage igen over vejen, siger Jens Vang. Han peger også på, at bestanden af dådyr, der i modsætning til rådyr er for store til at kunne komme igennem de påtænkte vildtpassager i hegnet, vil være tvunget til at søge enten nord eller syd om parken.

- Der vil opstå to nye og ekstremt farlige påkørselsområder. Nemlig fra Skovskolen i Nødebo og cirka 300 meter mod nord og fra Mårum trinbræt og cirka 500 meter mod vest. Det vil være de eneste steder, hvor vildtet kan passere Gillelejevejen og Frederiksværkvejen i deres natlige søgen efter føde. I øjeblikket har vildtet cirka syv kilometer vej at kunne passere på. Det vil være barberet ned til cirka 800 meter efter etablering af Naturnationalparken. Det bliver virkelig hotspots for påkørsler, siger Jens Vang.

Bræmme er nok

Det afgørende punkt bliver dog, hvor langt hegnet kommer til at stå fra vejbanen - eller jernbanesporene, påpeger biolog Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse.

- En hegning helt ude ved vejen vil være problematisk. Men hvis der kommer en naturbræmme efter vejen, før hjortene møder hegnet, så vil de gå den ene eller den anden vej langs hegnet uden at søge tilbage over vejen. Jeg forstår bekymringen, men jeg tør ikke sige, om det bliver et problem. Mit bud er, at hvis der kommer en tilstrækkelig bred bræmme, så vil dyrene ikke søge tilbage over vejen, siger han.

Skal tjekke trafikken

I Naturstyrelses projektbeskrivelse for nationalparken, der også rummer de overordnede retningslinjer for forvaltning af Naturnationalpark Gribskov står, at de endelige vurderinger i forhold til trafiksikkerheden omkring jernbanen skal ske i en særskilt trafiksikkerhedsrevision.

Men planen er, at der ved fastlæggelse af afstand mellem banelegeme og hegn, samt ved fastlæggelse af bevoksning eller ej på arealet mellem hegn og banen, skal tages særligt højde for banesikkerheden.

Samtidig skal der ved vurderingen af sikkerheden på de gennemskærende kommuneveje arbejdes med en minimering af risikoen for påkørsel af dyrevildt ved at fastlægge afstanden mellem vejbane og hegn, samt ved fastlæggelse af bevoksning eller ej på arealet mellem hegn og vejbane.

Tager højde for det

Skovrider Jens Bjerregaard, Naturstyrelsen er opmærksom på. at parken og dets hegn skal udformes, så det ikke kommer til at påvirke trafiksikkerheden.

- Hegnet bliver trukket lidt ind fra vejen, så der er mulighed for dyrene at at rende langs hegnet . Det er noget vi skal se på under finjusteringen af oplægget - og det er et forhold, vi har en ekstern trafiksikkerhedsekspert til at se på, så naturligvis tager vi højde for det, inden forslaget sendes videre til ministeren, siger han.

Præcis hvor bred bræmmen bliver, og hvordan den skal se ud, er ikke afgjort endnu.

arrow Nordsjælland får halvdelen af nyudpeget urørt skov
26. marts 2021 kl. 19:00 Opdateret: kl. 17:27
arrow Vi bliver 20 procent flere hillerødborgere de næste ti år
24. marts 2021 kl. 17:00 Opdateret: kl. 07:29
arrow Nationalpark gør kur til partnere
10. marts 2021 kl. 16:38 Opdateret: kl. 16:38
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?