21. juli 2019
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: Kenn Thomsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 89 bilister kunne ikke holde fingrene fra mobilen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

89 bilister kunne ikke holde fingrene fra mobilen
Nordsjælland - 05. marts 2019 kl. 11:57
Af jesper Sabroe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sidste uge havde politiet i hele landet fokus på uopmærksomhed i trafikken.

I den forbindelse foretog Nordsjællands Politi 56 målrettede kontroller fordelt på 11 af kredsens kommuner.

Den helt store synder var mobiltelefonen, som 89 trafikanter - herunder en cyklist glemte at lægge fra sig.

I alt udstedte Nordsjællands Politi 342 bøder, 23 klip samt 5 betingede frakendelser af førerretten.

arrow Læs også: Se her hvor mange forseelser der skete i din by

- Vores kontroller viser, at brugen af mobiltelefon under kørsel er et udbredt fænomen, og det betyder, at mange bilister ikke har øjnene på vejen, når de kører bil. Det er bekymrende, fordi der er klare beviser for, at netop uopmærksomhed dræber i trafikken, og man udsætter ikke bare sig selv, men også andre for fare, hvis man kigger væk et øjeblik, fortæller leder af Operativ Færdselssektion i Nordsjællands Politi, fungerende politikommissær Nick Gall.

At bruge ren håndholdt mobiltelefon under kørsel sidestilles med uopmærksomhed.

Ifølge statistikken er uopmærksomhed årsag til eller en af årsagerne til en tredjedel af de færdselsulykker, som ender med dødelig udgang.

Og mobiltelefonen er og bliver den største synder, da det kan være svært at kigge på både skærm, ramme tasterne og kigge på vejen på samme tid.

Seleforseelser blev der også noteret et større antal af, nemlig 72. Selv om selen ikke påvirker førerens opmærksomhed, spiller den alligevel en væsentlig rolle for, om man kommer fra et færdselsuheld med livet i behold.

Ifølge Vejdirektoratet var manglende eller utilstrækkelig brug af sele medvirkende årsag til, at 15 procent af færdselsuheldene i 2017 endte med dødelig udgang.

- Det er rigtig ærgerligt, at vi er nødt til at give bøder til så mange mennesker i løbet af en enkelt uge, men jeg håber, at vi med bøderne og en snak med de pågældende bilister har formået at forklare dem, hvad følgerne af deres forseelser kan være. Forhåbentlig betyder det, at de tænker sig om en ekstra gang, når de sætter sig bag rattet igen, og at de passer på sig selv og deres medtrafikanter, siger Nick Gall.