18. april 2021
Den skal ligge lige her, den sauna som vinterbaderne drømmer om. Men naboerne bryder sig ikke om mere renderi og flere bare numser i det smukke anlæg.Illustration: Næstved Kommune
gallery icon

Se billedserie

Den skal ligge lige her, den sauna som vinterbaderne drømmer om. Men naboerne bryder sig ikke om mere renderi og flere bare numser i det smukke anlæg.Illustration: Næstved Kommune
Foto: Jens og Lone Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinterbadere ærgrer sig over naboprotester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinterbadere ærgrer sig over naboprotester
Næstved - 10. januar 2021 kl. 10:00
Af Kim Palm

- Jeg bader skam hver morgen i søen. Det er en herlig start på dagen.

arrow Læs også: Miljøforening: Svinestald vil være en øjebæ i landskabet

Lone Bybeck Nielsen har lige været i baljen, sammen med et par andre morgenfriske vinterbadere i Glumsø. Det er blevet en tradition, der er kommet for at blive efter den lille stationsby i 2018 fik status af vinterbadeby. Sidste år blev søen også forsynet med en badebro, der gør det nemt at hoppe i søen.

Så sammen med lokalrådet har vinterbaderne søgt kommunen om tilladelse til en lun lille saunaløsning, der vil gøre det kolde gys endnu mere tillokkende og trække flere medlemmer til. Erfaringer fra bl.a. Karrebæksminde og Haraldsted sø ved Ringsted viser nemlig, at medlemstallet begge steder er tredoblet efter at vinterbaderne kan lune sig i saunaen.

Trist læsning

Lone Bybeck Nielsen har også læst naboernes høringssvar og kommunens opfordring til politikerne om at afvise ansøgningen. Det har været helt igennem skuffende læsning for byens aktive alderdom, der holder sig i gang med en morgendukkert fra oktober til slutningen af marts.

- Det er vi rigtig kede af. Og naboernes forslag om, at vi flytter ind i det nedlagte rensningsanlæg har vi undersøgt, og det holder ikke. NK-forsyning har fortalt os, at der findes elektriske installationer for 300.000 kroner i bygningen - og de skal fjernes, før vi flytter ind. Det har vi slet ikke råd til, siger Lone Bybech Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tegning af saunaen, som vinterbaderne og lokalrådet har ansøgt om tilladelse til at få opført ved Glumsø Sø.

Thor Temte bakker op

Så vinterbaderne håber fortsat, at kommunen finder en løsning, der gør det muligt at hoppe i vandet fra badebroen og smutte ind og få varmen i en nærliggende sauna. Det samme gør Thor Temte (EL). Han bor i nærområdet, og er en af de politikere, der skal træffe afgørelsen, når ansøgningen behandles i Plan- og erhvervsudvalget på mandag.

- Jeg kender vinterbaderne. Det er flinke og fredelige folk, der ikke laver ballade, og jeg ser rigtig gerne, at de får mulighed for at opstille en permanent sauna ved søen, siger han.

Godt for helbredet

Den lille saunabygning koster i omegnen af 600.000 kroner. Og de penge vil vinterbaderne skaffe primært gennem fonde. Håbet er også, at kommunen bakker op økonomisk, så endnu flere i Glumsø og omegn kan få glæde af den populære vintersport, der ifølge sundhedseksperter styrker immunforsvaret, forebygger type 2-diabetes og fremkalder en følelse af lykke, når kroppens endorfiner bliver sat på overarbejde.

arrow Svineavl blev familiens levevej
11. februar 2021 kl. 12:43 Opdateret: kl. 09:56
arrow Debat: Svinefarmen ved Glumsø
14. januar 2021 kl. 21:45 Opdateret: kl. 16:48
arrow Debat: Svineproduktion er ikke nogen naturlov
13. januar 2021 kl. 13:28 Opdateret: kl. 10:32
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk