16. november 2018
21 musikere udstiller i arenaen. En udstilling, der bestemt er værd at opleve. Udstillingen tilføres musik lørdag aften. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

21 musikere udstiller i arenaen. En udstilling, der bestemt er værd at opleve. Udstillingen tilføres musik lørdag aften. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Musikere har fyldt arena med magisk kunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Musikere har fyldt arena med magisk kunst
Næstved - 08. november 2018 kl. 17:02
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er masser af magi i luften i Arena Næstved.

arrow Læs også: Mød manden bag »Malende Musikere«

21 musikere, som vi kender fra blandt andet storhittet »Magi i luften«, »Kysser himlen farvel« og »Tju bang chokolademand«, har også en anden side, som de går i luften med.

Mona Larsen, Lars H.U.G. og Alberte Winding er blandt de 21 musikere, der bidrager til udstillingen Malende Musikere i arenaens hal 2.

Udstillingen åbnede onsdag eftermiddag og blandt gæsterne var Mona Larsen, den ene halvdel af 80erpopduoen Halberg Larsen. Hun har for længst lagt »Magi i luften« og poppen bag sig. I dag er hun stærk som jazzsanger og poet.

Hendes bidrag til udstillingen er blandt andet et stort maleri, som hun malede 11. september 2001. Mona Larsen havde længe arbejdet med lærredet, men da to fly styrtede ind i World Trade Center i New York, ændrede farverne sig dramatisk fra blå til rød bund med en mand med et fly gennem kraniet.

Den 70-årige sanger siger om, hvorfor så mange musikere også maler:

- Jeg tror det egentlig er det samme. At skabe toner og billeder hænger sammen.

Manden bag Malende Musikere

Thomas Agergaard, saxofonist og bosiddende i Fensmark, er manden bag Malende Musikere.

Artiklen fortsætter under videoen.

Han synes Sjællandske skal spørge Joni Mitchell eller Bob Dylan om, hvorfor musikere maler.

- Der er jo stille, når man maler. At male er en fordybelse i stilhed og er alligevel beslægtet med musikken, siger Thomas Agergaard.

Udstillingen viser, hvor alsidig musikerne er.

Peder Bundgaard, der leverede ikoniske pladeomslag til Gasolin, har stærke portrætter af Amy Winehouse, Kurt Cobain og Bob Dylan.

Ole Fich er vild, humoristisk og sender tanker i retning af Salvador Dali med sin kække hund, der trækker et kampfly eller manden med en næste af en spegesild. Ole Fich er kendt fra Burnin Red Ivanhoe, Monrad og Rislunds Leo Lummerkrog og det var såmænd også ham, der lagde stemme til mågen Kaj i Scandlines reklamefilm.

Randi Laubek er kendt som Nattegalen. Hun synger, så englene sig må forbarme. Hun er også en meget produktiv billedskaber med dybde.

Malende Musikere er bestemt værd at se. Udstillingen er hængt op så tilpas smagfuldt, at man glemmer, at man står i en sportshal.

Udstillingen lukker lørdag aften med koncert kl. 20. Blandt musikerne er Nanna Lüders, Troels Trier og Peter Viskinde. Mona Larsen læser digte op med at bagtæppe af lydkollager.

Video: Lars H.U.G. - en maler, der spiller musik
arrow Malende musikere indtager byen med spektakulær udstilling
12. september 2018 kl. 17:40 Opdateret: kl. 11:03

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk