18. juni 2019
Det var stifteren af Børnenes Parti og pædagog Martin Christensen, der modtog Demokratiprisen i 2018 på Rønnebæksholm. I år er prisen aflyst på grund af folketingsvalg samme dag. Foto: Helle Hansen
Det var stifteren af Børnenes Parti og pædagog Martin Christensen, der modtog Demokratiprisen i 2018 på Rønnebæksholm. I år er prisen aflyst på grund af folketingsvalg samme dag. Foto: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valget kom på tværs: Demokratiprisen er aflyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valget kom på tværs: Demokratiprisen er aflyst
Næstved - 19. maj 2019 kl. 06:20
Af Kim Palm og Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den årlige uddeling af årets Demokratipris i Næstved Kommune er blevet aflyst - og det er ifølge arrangørerne statsministerens skyld.

arrow Læs også: Socialdemokrat er hovedtaler til V-møde

Lars Løkke Rasmussen har nemlig udskrevet folketingsvalg til afholdelse Grundlovsdag 5. juni - samme dag som Demokratiprisen skulle have været uddelt for tredje gang. Derfor har arrangørerne aflyst Grundlovsmødet og den efterfølgende prisuddeling.

- De fleste af dem, der skulle have været med til Grundlovsmødet på Axeltorv den 5. juni befinder sig i et af kommunens valglokaler, så vi har måtte aflyse årets uddeling af prisen, siger Nick Rehmeier Jensen fra udvælgelseskomiteen.

Det var Det Radikale Venstre, der indstiftede prisen i 2017, hvor deres egen Lars Hoppe Søe vandt. Året efter var det Martin Christensen fra Børnenes Parti, der vandt.

I år var fire andre partier ellers gået med på ideen. Socialdemokratiet, De Konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde meldt sig som deltagere prisoverrækkelsen, som altså ikke bliver til noget i år.

- Vi vil gerne takke alle der har indstillet kandidater. De personer der har indstillet kandidater til Demokratiprisen har fået besked om udsættelsen af prisuddelingen. Til gengæld kan vi love, at vi nok skal få prisen uddelt næste år, siger Nick Rehmeier Jensen.

Venstre, der i mere end 30 år har holdt deres Grundlovsmøde på Broksø, fastholder, at fejringen af Grundloven skal gennemføres. Også selv om flere partimedlemmer sidder som valgtilforordnede i gymnastiksale og forsamlingshuse.

- Selvfølgelig holder vi Grundlovsmøde og fejrer Grundloven og at vi stemmer samme dag. Jeg kan slet ikke bære, hvis vi ikke kan gennemføre så vigtig en dag, siger Cathrine Riegels Gudbergsen, der bor på Broksø.

Det er Cathrine Riegels Gudbergsen som medlem af Venstre, der planlægger og udfører Grundlovsmødet.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk