23. september 2021
Sangeren Kim Schwartz underholdt på Axeltorv og publikum nød de kolde fadøl ved Underhuset. Foto: René Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Sangeren Kim Schwartz underholdt på Axeltorv og publikum nød de kolde fadøl ved Underhuset. Foto: René Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tommelfinger op til årets første rigtige citynat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tommelfinger op til årets første rigtige citynat
Næstved - 08. juli 2021 kl. 12:00
Af Dorte Rye Silbo

Næstved Cityforening har glædet sig til endelig at kunne holde en citynat med aktiviteter. Det lykkedes fredag med stor succes.

- Det er første gang på grund af corona, vi havde fået lov til at lave et arrangement med livemusik og andre aktiviteter, fortæller René Jørgensen, eventkoordinator i Næstved Cityforening efter fredagens citynat, hvor byens butikker havde åbent til kl. 22.

- Vi valgte en kontrolleret måde - uden at gå helt amok. Det var for at overholde forsamlingsforbuddet. Det kan være lidt svært at adskille, når der sker mange aktiviteter rundt i city på samme tid. Det var fedt at komme i gang, og se at folk bakkede op, fortsætter han.

Butik Friis bakkede op med en Hawai-stemning med kolde drinks, badedyr og kranse. Foto: René Jørgensen

Kim Schwartz sang på Axeltorv, hvor der blev hygget med kolde fadøl og Madtrylleriet inviterede til grillfest.

Humøret var højt og det skræmte ikke selvom Vor Herre et par gange sendte en hilsen med en lille byge.

Flere butikker bakkede op og havde fundet på sjove indslag som for eksempel Hawai-stemning med drinks, badedyr og kranse i Butik Friis

TeamGym fra Lille Næstved Idrætsforening optrådte ved springvandet i Ringstedgade. Foto: René Jørgensen

Ved springvandet i Ringstedgade optrådte TeamGym fra Lille Næstved Idrætsforening. Den store skare af familie og venner klappede af de seje gymnaster.

Fra Toyota til Ghostbuster-bil

På Axeltorv var Torben Smiths Ghostbuster-bil til offentligt skue.

Hans Toyota Yaris Verso er forvandlet til en bil, der altid vækker stor opsigt, når han er farten.

- Hele ideen er at gøre folk glade. De vinker på vejene og tager ofte billeder. Jeg møder meget sjældent sure mennesker, fortæller Torben Smith fra Næstved.

- Det begyndte med, at jeg så en svensker, der havde bygget sin Volvo om til en Ecto1, som er den klassiske Ghostbuster bil. Jeg fandt ud af, at der på verdensplan er rigtig mange, der bygger deres biler om til Ghostbuster-biler.

Under coronakrisen sidste år tog det overhånd for Torben Smith. Hans Toyota fik i første omgang en hel masse klistermærker, men så gik han amok.

- Jeg dekorerede bilen med en masse forskellige ting, som jeg kunne finde i mine gemmer. Der hænger tomme agurkebøtter på siden, og på taget er der blandt andet et skelet. Det er rent genbrug, fortsætter Torben Smith, der er vild med at skeje ud som forskellige film-figurer.

- Det er efter samme koncept som Ghostbuster filmen fra 1984, hvor de også bruger ting, som de har i forvejen. Nogle af mine ting ligner det fra filmen, men min bil er en fortolkning og ikke en tro kopi.

Torben Smith (tv) vækker opsigt i byens gader, når han kører i sin Ghostbuster-bil. På citynatten viste han sin ombyggede Toyota Yaris Verso i selskab med Ghostbuster-vennen, Per Steen Møller Nierhaus. Foto: René Jørgensen

Glæde i cityevent

Udover bilen er der også hele Torben Smiths outfit. Konceptet kaldes Cosplay,.

- Det betyder, at man laver kostumer, der ligner figurer fra forskellige film. Jeg mener vi er seks i Danmark med Ghostbuster udstyr: - Det er rent hygge og en slags velgørenhed. Vi vil gerne gøre børn og voksne glade, slutter "Ghostbuster-figuren".

Cityforeningen ser frem til at kunne byde på endnu flere aktiviteter til næste cittynat 3. september. Her arbejdes der på at få musik i hele byen. Fredag 10. september er der Vinfestival og allerede igen 24. september, Ølfestival. Den er blevet skubbet på grund af corona. Det er ellers en forårs aktivitet.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk